Tilmelding til Ramvalts Sommerscenarie “Mit Vemodige Hjemland”

Alt tilmelding  til Sommerscenariet “Mit Vemodige Hjemland” foregår på ramvaltsommerscenarie@ripen.dkOg altså IKKE på vores normale mail. Når du tilmelder dig skal du skrive dit off-game navn som titel i tilmeldingen og du skal kopiere nedenstående formel ind i din mail og sende den udfyldt til os! – OBS.

Du er ikke tilmeldt før du både har tilmeldt og betalt!

Betaling foregår på:
Reg Nr. 9738
Konto nr. 0003232735.  
Markér denne med MVH + ”fulde navn”  Eksempel: “MVH, Otto Kransel”

Prisen er 200 kr for medlemmer
Og 300 kr for ikke-medlemmer

 

Tilmelding til Ramvalt Sommerscenarie.

Navn:
Spillernummer:
Off-game Alder:
E-mail:
Telefon:
Telefon i tilfælde af uheld:
Medlem(ja/nej):


In-game information:

Karakter navn:
Karakter race:
Karakter profession:
Madallergier:
Andre relevante sygdomme:

Ramvalt2016maj(119of210)

Skrevet i Blod – Teaser

Lyden af pennens skraben imod papiret var alt som brød stilheden. Her i nattetimerne er selv Gosteas vrimlende gader henlagt i stilhed.  Fra sit lille kammer skriver en af magikontrollatets officielle skribenter, Torbjørn Mikkelsen, en masse notater og udkast. Et udtryk for de mange presserende sager.

Ramvalt, Ramvalt, Ramvalt…

Det eneste de alle taler om dag ud og dag ind, især efter at ekspeditionen endelig har givet svar fra sig. Men svaret har affødt flere spørgsmål. Adskillige medlemmer af magikontrollatet samt indbyggere i Gostea har affundet sig med at ekspeditionen er fejlet og at deres venner, familie og bekendte, som var med på ekspeditionen, nu er døde.

Men et pludseligt svar fra Ramvalt har genfødt håb. Og nu om stunder blomstrer Gosteas gader med håb, sange og kvad om hvordan øen Ramvalt er blevet genfundet og erobret.

Men her i magikontrollatet kender Torbjørn sandheden…

Ramvalt ekspeditionen har ikke sendt en liste over overlevende, og de står uden magikontrollant – det er rimeligt at antage, at størstedelen af ekspeditionen er død, savnet eller aldrig er nået frem.

ramvalt2016oktober-19-of-59

Ramvalt har opdateret sine regler!

Du hørte rigtigt!

Kampagnen “Ramvalt Ekspeditionen” har fået opdateret sine regelsæt.

De mest omfattende revurderinger gælder alkymister, gejstlige og især magikere. Men der er har været generel opdatering af alle professioner og evner. Der er desuden tilføjet en beskrivelse af, hvordan alle kan udforme ritualer m.m.

Læs alle opdateringerne før din nabo! Du kan finde dem her.

Vi ses forhåbentligt til marts!

ramvalt2016november-22-of-45

Praktisk info vedrørende Ramvalt til marts

Vi har valgt at indlede Ramvalt-kampagnens nye sæson i 2017 med et særligt kampagnescenarie, som IKKE kommer til at blive afholdt i Tangeskoven ved hytten…

Scenariet kommer i stedet til at foregå på VADEHAVSSKOLEN,
SIMON HANSENS VEJ i Ribe! Vi sætter bannere og plakater op, og det burde være til at finde for alle.

Det kommer til at være et helt almindeligt, men unikt kampagnescenarie, hvor vi gør lidt ekstra ud af settingen og giver jer mulighed for rent faktisk at spille liverollespil i drømmeverden. Drømmeverden er et særligt sted, og I har rig med mulighed for at tænke over, hvad jeres karakterer drømmer om, og hvad der jager dem i deres bevidsthedt. Der er ingen ekstra sminkekrav eller lignende for jer – bare mød op og vær glad! Her blot et tilbud om en enestående chance for at udtrykke jeres karakterer på en lidt anderledes måde rent kosmetisk, hvis I ønsker det.

Skriv eventuelt en mail til os på: ramvalt@ripen.dk

Prisen og spilletiden forbliver nøjagtigt den samme:

Medlemmer: 25 kr.
Gæster: 75 kr.

Dato: Lørdag 4. marts

Tjek ind: kl 10:00-11:30 (Kom nu til tiden, folkens)
Briefing: kl 12:00
Spilstop og oprydning: kl 18:00

Vi samler direkte op fra, hvor kampagnende sluttede i november: I er i drømmeverden for at overleve vinteren!
Det betyder ingenting om man har spillet i kampagnen før; scenariet tager hånd om både nye og gamle spillere såvel som karakterer. Vi anbefaler jer at læse den nye teaser til scenariet, som I kan finde her: https://ripen.dk/blog/2017/02/01/ny-teaser-ramvalt-kampagnens-saesonstart/

Vi glæder os super meget til at se jer i det nye år!
Ramvalt Scenariegruppen

ramvalt2016november-39-of-45

Ny teaser til Ramvalt kampagnens sæsonstart!

Opholdet på drømmeverden er en mærkelig oplevelse. Det har påvirket jeres bevidsthed og ændret jeres opfattelsesevne. Tid er blevet en flydende størrelse. For nogle af jer føles det som om I har været her i et døgn, og for andre føles opholdet som årtier. Men én ting er sikkert – ingen af jer er det mindste i stand til at vurdere, hvor længe I har været her, og om vinteren forlængst er overstået!

Umiddelbart har drømmen taget godt imod jer, og I har været beværtet af en smuk, ung og lyshåret mand. Drømmeverden formes rundt om mandens fødder og han er tydeligt kraftfuld og magisk. “Jeg er Zanak. Hold jer til mig, og I vil være i sikkerhed.”
Drømmen har været farverig, frodig og illustreret en næsten idyllisk repræsentation af Ramvalt Skoven… sådan som skoven kunne have set ud, hvis “Frelseren” aldrig havde været skabt, og hvis ærkedruiden stadig var i live…

Men Zanak forsvandt, og drømmen omkring jer er begyndt at smuldre. Det er drømmen om en tid, som aldrig finder sted igen. Det er drømmen om et sted, som aldrig mere vil henne. Det er en drøm, som aldrig bliver virkelig. Det er ikke virkeligt.

Frygten sætter ind og jeres bekymringer tager form. Skoven visner og dør. Dystre væsener og monstrøse brøl trænger sig ind i jeres verden. Himlen fortæres af mørke. Jorden tårner sig op i skyerne og opsluger jer. Alt er sort.

Jeres erindringer spiller sig ud for jeres øjne. I bliver jaget af fortidens ekkoer. I er kommet til Ramvalt og forsvinder i havet. I angribes af vilde bæster, Frelseren, interne stridigheder og pirater. I er kommet til Ramvalt. I skal dø her. Hvad har ført jer hertil?

I er fortabt i et mareridt.

Ramvalt2016Marts-176

Ramvalt Sommerscenarie

Ja, det er rigtigt! Ramvalt kampagnen afholder et sommerscenarie den første weekend i juli fra fredag den 1. til søndag d. 3. Sommerscenariets titel er “Fortidens Ekkoer“!

Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 21. juni.

Du kan finde alt hvad du skal vide om scenariet og tilmelding under menuen “Sommerscenarie”. Kom frisk, kom glad, vær med!