De 5 vigtigste regler som NY rollespiller i Falkedalen

De 5 vigtigste regler for nye spillere i Falkedalen 


1. Liv og død – sådan fungerer kamp og livspoint (LP)

Alle karakterer har et antal livspoint (LP)
Hver gang du bliver ramt af et våben eller magi, mister du 1 LP.
Når du når 0 LP, falder du om og er bevidstløs – du må ikke tale eller bevæge dig, før du bliver healet eller stabiliseret.
Hvis du ikke bliver hjulpet inden ca. 10 minutter, skal du gå med hånden på hovedet til scenariegruppen – uden at snakke, kigge eller påvirke spillet.

2. Magi er synligt og dramatisk – spil med, når du bliver ramt

Når nogen kaster magi på dig, skal du reagere tydeligt og spille med.
Hvis du bliver ramt af “Frygt!”, så løb væk i panik. Hvis nogen siger “Paralyse!”, så frys i din position – helt stille. Hvis det er “1 i skade”, så spil smerten og træk 1 LP.
Du skal ikke spørge “Hvad gør den?” – lyt til remsen og spil videre.
Magien virker først, når du accepterer den i dit spil, så brug din fantasi, krop og stemme til at gøre det sjovt for både dig selv og den, der kastede magien.
Magi er en stor del af verdenen i Falkedalen – det er ikke bare regler, det er sceneshow, stemning og eventyr.

3. Kampregler – sikkerhed først, altid

Kamp foregår med bløde rollespilsvåben.
Du må aldrig slå:

  • ..i hovedet,
  • ..på halsen,
  • ..i skridtet,
  • ..eller stikke med våbnet.
    Du må ikke slå med skjoldet, og et skjold beskytter ikke mod magi.
    Slå let og kontrolleret, og vis tydeligt når du bliver ramt – spil skaden så det ser fedt og indlevende ud.

4. Karakterark og evner – du kan kun det, der står

Din karakter har et karakterark, hvor dine evner og stats er skrevet ned. Arket er digitalt, og du kan tilgå det via din mobil eller computer. Alternativt kan du skrive det ud og have det med fysisk hver gang vi er i skoven. Dit karakter-ark, samt når du får nye evner skal godkendes af en Arrangør.
Fx: hvor mange LP du har, hvilke formularer du kan, og hvad du må bruge af våben.
Du må kun bruge det, der står på dit ark. Du får 1 evnepoint (EP) pr. spilgang, som du kan bruge på nye evner eller opgraderinger.
Hvis du ikke har dit ark med, kan du ikke få nye evner den dag.

5. Verden og rolle – vi spiller sammen i en fælles fortællingAlt i spillet foregår “in-game”, medmindre nogen siger “off-game” eller “stop spillet” (fx ved ulykke eller andet der kræver at spillet stopper).
Du er altid i karakter under spillet. Hvis du ikke ved hvad du skal, så gå hen til kroen – her kan du finde mad, missioner, rygter og samtale.
Falkedalen er en markedsby i riget Vaeloria, kendt for at være et fredeligt og magisk sted, hvor alle racer og religioner spiller sammen.
Spil derfor med – ikke imod – andres oplevelse.