Info til FORÆLDRE til den nye rollespiller
Velkommen til Falkedalen – et magisk live rollespil
Dette dokument forklarer kort, hvad Falkedalen er, hvordan en typisk spilgang foregår, og hvad både børn og forældre kan forvente.
Hvad er Falkedalen?
Falkedalen er en fast base og landsby i fantasy-verdenen Vaeloria. Spillerne spiller forskellige karakterer – alt fra krigere og handelsfolk til magikere og præster – i en levende verden fuld af eventyr, intriger og magi. I stedet for at rejse gennem portaler, foregår spillet nu i den faste by Falkedalen, som fungerer som et handels- og mødecentrum for alle racer og professioner.
En typisk spilgang – Hvordan foregår det?
Tid og sted:
-
Vi mødes i Tange Skov ved Ribe (Tangevej 122A i Ribe).
-
Tjek-ind starter kl. 10:00 i “Hytten”.
-
Spillet starter lidt senere hvor alle er samlet, og slutter ca. 17:00 afhængig af årstid og vejret.
Dagens forløb:
-
Tjek-ind, udlevering af spilpenge/gyffer (magiske items, hvis karakteren skal have dette).
-
Kort briefing for ALLE spillere (info om dagens plot).
- Alle nye UNGE spillere samles, så de fælles kan ankomme til “byen”
-
Rollespillet foregår non-stop til afslutning og debrief.
-
Dagen slutter med hjælp til oprydning og check-ud.
Mad og drikke:
-
Spillere kan købe mad og drikke med spilpenge.
-
Vi anbefaler dog at medbringe en madpakke, hvis man er mere sulten end det som kroen kan byde på.
-
Hjælper man til, kan man få mad, selv uden spilpenge.
Hvem styrer spillet?
Scenariegruppen (GM’erne):
-
Erfarne voksne og unge voksne, der arrangerer spillet.
-
Styrer plottet, magi, kamp og sikkerhed.
-
Kaldes også “GM’er” i spillet.
-
Kan kontaktes på: Junior@ripen.dk
(husk at vores arrangører arbejder frivilligt ved siden af deres arbejde/skole, og der derfor ikke bliver svaret på mails hver dag)
Hvad spiller børnene?
Spillerne vælger en karakter, som de kan spille hver gang, og derved udvikle den. Karakteren har en race (f.eks. menneske, elver eller dyrefolk) og en profession (f.eks. kriger, magiker, tyv, samler, præst eller druide). Karakteren udvikler sig over tid og kan få nye evner og genstande.
Til helt nye spillere tilbyder vi færdiglavede karakterer, der er lette at forstå og hurtige at komme i gang med. Disse karakterer har allerede:
-
En simpel baggrundshistorie
-
Letforståelige evner
-
Et fast sæt udstyr (hvis dette kræves)
-
En rolle i spillets verden
Det betyder, at nye børn kan komme og spille med det samme – uden at skulle lave deres egen karakter først. Vi hjælper barnet med at vælge den figur, der passer bedst til temperament og interesse.
Når man kommer flere gange, kan man opgradere karakteren med nye evner og magiske genstande, og på sigt lave sin egen unikke figur.
Spillet rummer både:
-
Kamp og taktik for dem, der vil være krigere og beskyttere
-
Magi og ritualer for dem, der vil være magikere, druider, shamaner eller præster
-
List og snigeri for dem, der vælger at være tyve
-
Natur og håndværk for samlere, jægere og handelsfolk
Der er altså plads til både aktive, kreative, stille og vilde børn – og man må gerne skifte rolle senere, hvis man får lyst til at prøve noget andet.
Hvad forventes af forældre?
Det forventer vi:
-
At jeres barn er klædt ud (hvis eget kostume haves) og møder til tiden.
-
At barnet har mad, drikke og evt. medicin med.
-
At I afhenter barnet til tiden.
-
At I taler med jeres barn om, hvordan det var.
- Falkedalen er et inkluderende fællesskab, med rum og plads. Men husk at gøre arrangører klar over hvis dit barn har en udfordring vi skal tage højde for 🙂
Det er en fordel:
-
At barnet har adgang til sit karakterark digitalt, eller har printet et karakterark hjemmefra.
- Vi hjælper selvfølgelig med at skabe en karakter når man kommer første gang
-
At I hjælper barnet med udklædning og evt. våben (skal kunne godkendes til våbentjek).
-
Al hjælp med nedpilning oprydning modtages med glæde (valgfrit, men værdsat).
Udklædning og udstyr
- Vi har låne-kostumer, props og våben, så man kan prøve at spille rollespil uden at skulle investere store summer.
-
Et simpelt kostume er nok: et stykke stof, et bælte og evt. en kappe.
-
Våben skal være bløde og sikre – vi anbefaler latexvåben eller støbte våben fra Epic Armoury.
(Calimacil våben er for hårde til denne kampagne) -
Rustning og skjolde må bruges, men skal være godkendt af scenariegruppen.
Sikkerhed og ansvar
Vi går op i sikkerhed og tryghed:
-
Der må ikke slås hårdt – alle våben skal være godkendt til våbentjek.
-
Spillerne lærer at spille for at løfte hinandens spil, samt at spille for at “tabe” er helt okey.
-
Der er altid voksne til stede – klar til at hjælpe.
-
Man må aldrig slå i hovedet eller stikke med våben.
Hvis dit barn bliver ked af det, er der voksne til at tage hånd om det – og vi opfordrer til, at de kommer og siger til.
Hvad er de frivilliges ansvar – og hvad er det ikke?
De frivillige GM’er og arrangører står for:
-
At lave historier og spændende plots
-
At undervise i regler og hjælpe børnene i gang
-
At sikre god stemning og inddragelse for alle
-
At være til stede som voksne og spil-ledere hele dagen
Men de frivillige er ikke:
-
Pædagoger med ansvar for adfærd uden for spillet
-
Forpligtede til at holde opsyn med børn, der vælger at gå uden for spilområdet eller ikke deltager aktivt
Kort sagt: Vi er her for spillet, for tryghed og for fællesskabet
Spørgsmål og kontakt
Har du spørgsmål før, under eller efter scenariet, er du altid velkommen til at kontakte os:
📧 Mail: Junior@ripen.dk
📘 Facebook: Ripen Liverollespil
🌍 Hjemmeside: www.ripen.dk
Kort opsummering
Forældres huskeliste:
✅ Kostume (varmt og praktisk)
✅ Madpakke og drikkedunk
✅ Karakterark (hvis muligt)
✅ Fornuftige sko
✅ Evt. medicin
✅ Mød op i god tid
✅ Spørg gerne og deltag lidt!
