Det er spændende at starte på en ny skole – derfor vil vi gerne have du føler dig så godt forberedt som muligt.

Vi laver almindelig magisk skole onsdag eftermiddag, så du skal ikke afsætte en hel dag til at være afsted. Der vil i løbet af “skoleåret” komme nogle spildage som er længere, men det melder staben ud god tid forinden.

Hvis du gerne vil lave en karakter/spille en anden end den du er, er det helt fint for os. Find på en lille historie om hvem din karakter er, måske skabe et andet navn? Men HUSK – det er ikke noget vi kræver.

Det er vigtigt at huske, at vi spiller rollespil, det er ikke virkeligt. Vi spiller i en fantasi-verden, hvor vi har taget inspiration fra den virkelige verden og vores verdens historie.

Vi forventer ikke du har en hel masse udstyr eller kostume, og vi har kåber og tryllestave til udlån.

Der vil være voksne rollespillere tilstede, som har forskellige funktioner. Nogle kan være med i spillet som undervisere eller andet personale på skolen, nogle har måske en praktisk funktion.

Du kan ALTID spørge om hjælp hos en voksen, hvis du har brug for hjælp, eller er i tvivl om noget.

Der vil være forskellig slags undervisning hver gang der er Magisk Skole, du er velkommen til at tage notater og gå i dybden med din karakter, men det er ikke et krav. Nogle gange spille vi kun på selve skolen (Det Gamle Rådhus) – andre gange tager vi på tur rundt i Ribe eller i Tange Plantage.

Har du flere spørgsmål? Så tøv ikke med at skrive en mail på magiskskole@ripen.dk 

(Husk driften af magisk skole er frivillig båret, derfor besvares mails løbende)