Fraktioner
Sherif Kontoret
Den ubestridte lov og orden i byen er Sherif-kontoret! De håndterer al håndhævning af loven og holder byen fri fra korruption, mafiosoer, pirateri og illegal handel. Alt fra stort til småt.
Sammen med tolden håndterer de problemer på havnen, med Alliancen håndterer de rumpirater og i et samarbejde med Byrådet klarer de alle domme der skal eksekveres.
Byrådet
Byrådet er den øverste offentlige myndighed i byen. De er byens administrerende instans og deres områder for indflydelse, dækker alt fra plan- og byudvikling til domsarbejde. Rådet er bestående af disse 6 repræsentanter:
Sheriffen, Borgmesteren, Alliance Sekretæren, Blue Sun Manageren, og 2 repræsentanter fra Noble-familierne.
Alle har en stemme, bortset fra Borgmesteren som har to stemmer.
Baren #1
Den største bar i byen, hvilket også er den, som Byrådet har valgt skal stå for maden til årets festligheder. I kraft af den position de har fået givet af byrådet, er de også fysisk bedre placeret end konkurrencen.
Baren #2
En nyere bar i byen som med Byrådets tilladelse er med til at gøre festlighederne, weekenden over, mere pompøse.
Mafiaen #1
Selv efter Alliancens angreb for to år siden er der kommet kriminelle tilbage i byen. Deres magtgreb omkring bylivet er faldet gevaldigt i forhold til den gamle by, men mulighederne for at de store baroner af underverden kan komme tilbage igen er tilstede.
Mafiaen #2
Den kan godt være at den anden Mafia har deres rodfæste i byen, men den her gruppering har sat sig ordenligt fast i havnen. Tolden har svært ved at håndtere det smugleri der er vokset i byen, og det tyder på at det hele peger på denne her bande af lovløse.
Lokal Hospitalet
Det lokale hospital er ikke mere end et avanceret lægekontor, men det kan effektivt lappe de værste sår sammen og har i tiden reddet mange liv. Blue Sun har valgt at betale for almene ulykker, og dem som har snydt sig til en gratis service har hurtigt fundet sig i problemer med Sherif Kontoret.
Dusørjægere
For at kunne jage efter forbrydere, som har en dusør på hovedet, i byen kræver det en tilladelse fra Sherif Kontoret til den enkelte forbryder. Disse er typisk simple at anskaffe og giver dusørjægeren tilladelse til at bryde en række love for at fange den specifikke kriminel.
Spacers
I en handelsby ude på den nye rute som Blue Sun har skabt er der rigtigt kommet gang i den for spacers. Få steder taler man om det gamle lokum der var Penelopé County, i stedet kan man kun høre godt om at Blue Sun Corperation, der virkelig har vendt stedet 180 grader rundt. Der er selvfølgelig også i underverden, tale om lette smuglervare og god indtjening, i udkantsbyen. Ikke for at tale om luftrummet selv, for knap og nap ingen ved hvad der sker i rummet over Penelopé County, nogen siger hemmelige skatte og efterladte Space Stations, andre taler om Pirater og andet småskravl. Dramatiske stemmer har mumlet om Reavers, men det er en accepteret sandhed at de fleste enten er væk eller gemt væk i Alliancens skab til skeletterne, Miranda!
Livet for en spacer er i sandhed florerende i Penelopé County.
Nobels
Der er tre Nobel familier/klaner i byen. De er blandt de rigeste og mest indflydelsesrige grupperinger i byen. Hvert år vælges en Borgmester ud fra en af de tre familier, det ses helst at den valgte er familiens overhoved.
Alliance
Den smule Alliance der er på planeten er helt ordinær, og godtfolket ser generelt ikke godt på dem. Først hele hændelsen med Reaversene, dernæst brændte de hele byen til grunde for to år siden, man behøves ikke at være i brun jakke for at hade dem. Men de er her, og som de selv siger så er det hele bare rutine.
Blue Sun
Der findes vidst ikke nogen mere elsket i Penelopé County end Blue Sun Corporation. De er venlige og rare, men ikke kun det de får ting gjort. De har givet det meste af byens kontrol og funktion tilbage til Byrådet. De har dog selv en repræsentant i rådet, for at sikre at tingene foregår på ordentlig vis og til deres favør.
Havnetolden
I byen har Blue Sun opstillet en told, for at Penelopé County kan få en ekstra indtægt ud af den kæmpe handel der foregår i byen. Der er dog nogen der påstår at tolden er korrupt og ligger i lommen på Mafiaen.