Hjem | Om Scenariet | Grupperne | Praktisk | Forum | Kontakt

Sorthænder

"Modbydelige mørke bæster, siger jeg dig! Vi havde kæmpet i 10 timer og natten var trådt ind. Det var der, jeg lagde mærke til deres øjne, ildrøde som en djævel. Jeg ramte én i brystkassen med mit sværd så hans knogler blev knust og blodet sprøjtede. Men han kiggede bare på mig med et sadistisk smil, som om han nød det. Det sidste jeg så inden vi trak os tilbage var kaptajnen der faldt, hvorefter de kastede sig over ham og begyndte at æde ham!"

- Severus Tihildan, Sergent i det 17. regiment.


En forholdsvis ung klan af spiritister, og krigere, der er velsignet af døden, og ærer den højere end noget andet. Hvor end denne klan bevæger sig hen, svinder livet stille væk omkring dem.

For godt 80 år siden begyndte en ny stamme at skyde frem under ledelse af en ung ork ved navn Sharouk. Sharouks ankomst vakte forundring blandt de andre klaner, da han ved sin ankomst allerede havde samlet godt 100 orker under sig. Ingen ved hvordan han gjorde dette, men det rygtes at han rejste dem fra døden via glemte riter fra en af de første shamaner i tidernes morgen.

Klædt i mørke kutter, mugne rober og laset tøj holder sorthænderne sig til den simple stil. Ar dækker deres krop fra de mange blodofringer, de har lavet gennem tidens løb. Deres hud bærer et sygeligt præg af døden i form af et mørkt lilla skær. De klæder sig til tider i skind fra deres ofre og ynder at vise den dødes træk frem i skindet, såsom ansigtstræk, hænder og krop.

Præget af deres mørke sind har sorthænder ingen empati for nogen. De tjener deres klan og herre, og ynder til gengæld at udøve stor smerte på andre. Fjendens frygt for døden tænder blodrusen i dem, og de kaster sig herefter bestialsk i kamp. De drives af magtliderlighed og ønsket om at suge alt liv ud af verden. Deres højeste formål og ønske er at tjene Sharouk, som også er den udvalgte af deres ånd skolopender. Herved tjener de også deres mægtige ånd.

Klanstruktur og Ånderne

Klanen er opbygget i cellestruktur, hvor hver celle har en shaman som har kontakt til en anden shaman i en højere celle. I toppen styrer Sharouk som den ubestridte hersker og fader for klanen. Han leder klanen i alle hensigter, og ses som skolopenders skikkelse på jorden. Udsteder han en ordre, går den fra celle til celle indtil den når bunden. Hver celle arbejder individuelt, men med Sharouks blik konstant hvilende på dem.

Modsat andre klaner, som har et fast tilholdssted, er sorthænderne nomader, der vandrer langs orkriget. Deres vandring sker hvert halve år med ordre oppefra, der fortæller dem deres nye tilholdssted.

Det præcise antal af celler vides ikke, men det skønnes, at der er cirka 30 til 40 celler. Den øverste celles tilholdssted er skjult, og bortset fra dem selv, kender kun lederne fra de to næstøverste celle til deres skjulested.

En celle består typisk af 10-30 orker og cirka 10 gobliner, der alle ledes af en shaman. Cellen er bygget op med over halvdelen som krigere, der beskytter cellen, og resten som tyve, spejdere, ligsamlere og gobliner, der alle har deres personlige opgaver for cellen.

Fremgang i klanen sker kun ved udvidelse af klanen, eller ved en celles død. For hver gang en celle får en ny under sig, rykker cellen automatisk op mod toppen, da antallet udvides.

Goblinerne i klanen har til opgave at fange værdige ofre og dyr, spejde mulige nye territorier og holde specielt øje med andre klaners bevægelse i området. Ligeledes agerer de føde for sorthænderne i pressede situationer. Af selv samme årsag rygtes det, at disse gobliner har en mild tendens til at regenere.

Sorthænder tilbeder skolopender og hans største shaman Sharouk. Det ses ofte, at der ofres både til skolopender og til Sharouk, og gennem dette vinder de deres ånds og demiånds gunst. Det er en hver shamans opgave, at ofre mindst en gang i ugen og ved denne lejlighed har ligsamlerne en speciel position. Ved ofringer bringer ligsamlerene lig og halvdøde ofre frem i form af mennesker og andre orker. Ofrene får deres øjne skåret ud, hvorefter skolopenderen bliver placeret i øjn hulerne og æder sig vej frem til hjernen. Til Sharouk ofres der oftest et dydigt og uskyldigt offer, i form af et barn eller en kvinde. Ofret får sin hals skåret over hvorefter sorthænderne kaster sig over liget og æder det.

Siden Sidst

Sharouk kom tilbage til sorthænderne, fortalte om begivenhederne på åndepladsen og beordrede at resten af hans gruppe skulle dræbes, da de havde forsøgt at vælte ham af posten som leder. Derefter forsvandt han.
Resten af gruppen gik under jorden, og der er en stående pris på deres hoveder fra klanen. Klanen indordnede sig under Rødtand uden større drama.