Hjem | Om Scenariet | Grupperne | Praktisk | Forum | Kontakt

Praktiske Informationer

Scenariet finder sted i dagene 24-26 September 2010. Det foregår udendørs i Tange Plantage på Tangevej i Ribe.

Tilmelding foregår via onlinetilmeldingen og betaling og spørgsmål kan stilles på ork.ripen@gmail.com
Aldersgrænse 16 år - der gives ingen dispensation. Max deltagerantal ca. 70

Tilmelding for de der ønsker at spille deres roller fra Åndernes Dom I fra d. 14. juli til 28. juli.
Tilmelding for alle andre starter d. 29. juli.
Tilmeldingsfrist den 1. september. Dette gælder også betaling.

BEMÆRK: Hvis betalingen ikke sker rettidig, vil rollen gå til næste person i køen!

Betaling

Medlemmer 250 kr.
Gæster 350 kr.

Men du er ikke tilmeldt før du har betalt til:
Netbank: reg. Nr. 9692 konto 0016637297
Husk at mærke betalingen med Ork Scenarie samt klar navn og adresse.
Du kan også betale på posthuset
Giro nr. 001 663 7297
Ripen LiveRollespil
v/Viggo Lorenzen
Forbrovej 11
6771 Gredstedbro

Ved afmelding efter d. 1. september, tilbagebetales beløbet ikke

Tider

Der vil være tjek ind fra kl. 18.00 til kl. 20.00 fredag d. 24. september. Kl. 20.30 er der fælles briefing og derefter er der mulighed for de enkelte huse/grupper at indrette sig, finde ud af hvem der er hvem, inden spillet går i gang kl. 21.00.
Der vil være vægt på natlige aktiviteter, både fredag og lørdag, så vi er indstillet på at spillet kører hele tiden. Så derfor er alle ingame fra start til slut, og begrebet offgame eksisterer ikke på noget tidspunkt (med mindre man bliver syg eller skadet).

Spillet /scenariet slutter søndag morgen d. 26. september mellem kl. 01 og 03.
Herefter er der debriefing, og oprydning foregår søndag morgen så alt er væk og området ryddet senest kl. 12.00. Morgenmad kl. 9.00.

I år vil vi lægge vægt på en mere effektiv oprydning, så vi alle kan komme glade fra skoven så tidligt som muligt. Derfor er alle ved tilmelding inforståede med at give den en skalle og følge de retningslinier der udstikkes i forb. med oprydningen.

Deltagere

Scenariet har et begrænset antal deltagere, så der bliver lukket for tilmelding, når de enkelte grupper er fyldt op. En gruppe kan bestå af omkring 7 personer.
Vi kører efter først til mølle princippet, og der er mulighed for at tilmelde sig både enkeltvis eller som en større eller mindre gruppe - som gruppe skal man være hurtigt ude!
Se mere om alle grupperne under gruppebeskrivelser.
Når du er tilmeldt og har fået alt omkring din rolle afklaret, modtager du senest 10 dage før scenariet et mindre spilleroplæg samt beskrivelse af din gruppe; hvem du har forbindelser til i øvrigt, samt for shamaner o.l. en magibeskrivelse.
Vi bestræber os at holde det hele simpelt, og vi forventer ikke at det er noget der skal læres udenad. Men du skulle have god tid til at skrive tingene ned i din bog med magier/ritualer/mirakler o.l.

Medbring

Alle grupper indlogeres i lejre i de klaner man nu er. Bygninger i settingen er pavilloner i forskellige størrelse. Man skal selv medbringe det rejsegrej man har med til lejr, i form af skind, tæpper, feltsenge osv.
Derudover skal du selvfølgelig medbringe dit personlige grej der som minimum skal indeholde: spisegrej så som krus, evt. glas, skål og ske, samt en kniv.
Husk endelig også at medbringe toiletgrej, medicin, sovepose og lignende praktiske ting I kan føle brug for under sådan en weekend, samt selvfølgelig kostume og sminke.

Vi opfordrer alle til at komme og sætte deres egen lerj op. Scenariegruppen vil være i skoven hele torsdag og fredag, så der kan man få udleveret teltene. Jo mere I gør ud af jeres lejre, jo federe en oplevelse får I. Derfor, kom i god tid og sæt en fed lejer op, eller aftal indbyrdes hvem der har ansvaret for at få det gjort.

Forplejning

Der vil være fuld forplejning under hele scenariet som består af brød og pålæg m.m., drikkevarer ingen alkohol som juice, saft, kaffe, te o.l., varm mad lørdag, frugt og forskellige snacks.
Dette styres fra Kroen, hvor man mod betaling (ingame), bestikkelse o.l. kan få mad udleveret. Der vil ikke være ta-selv-bord til aftenmad, men være udskænkning.
Der vil være adgang til toilet og vand, men vi har ikke mulighed for at tilbyde et bad. Så afsminkning efter scenariet må foregå etapevis ved vores udendørs vandhane. For øvrigt ser vi ingen sminkning inde på foreningens toilet.

Vigtige informationer

I øvrigt er det foreningen Ripens vedtægter og aftaler med skovdistriktet som er gældende, og det betyder bl.a.

  1. Indtagelse af alkohol til et scenarie arrangeret af Ripen LiveRollespil er IKKE tilladt uanset hvilken aldersgruppe scenariet henvender sig til.
  2. Brugen af Naturstyrelsens arealer foregår på naturens præmisser - ødelæg ikke noget, tramp ikke noget ned, efterlad ikke noget og ryd op efter dig.
  3. Det er et offentligt område, så brugen af området skal ske under hensyntagen til andre brugere af området, og åben ild er ikke tilladt. Altså ingen bål og stearinlys skal være bag glas. Flagermuslygter kan bruges, men generelt, lys kun under opsyn.
  4. Husk at samle skrald og cigaretskodder op efter dig selv.