Hjem | Om Scenariet | Grupperne | Praktisk | Forum | Kontakt

Vision for Scenariet

"Kun én ting stod nu imellem Orkerne og deres endelig sejr over menneskerne. En enorm sort kuppel af mørk magi, som havde lagt sig foran orkhæren og de sidste to intakte broer ind til menneskernes rige. Mellem de to broer lå en urgamle elverruin der engang havde været en af elvernes mange hovedstader i fordums tid. Hverken broerne, ruinen eller den lille ø den lå på, kunne nu ses længere grundet kuppelens slør.
Flere spejdergrupper var allerede blevet sendt ind, men ingen var endnu vendt tilbage. Kun korte skrig blev hørt inden de døde hen i stilhed. Orkernes leder var draget derind for to dage siden, med ordre om at skulle han ikke vende tilbage inden natten var omme, skulle de følge efter og gøre klar til kamp. Natten var nu kommet. Alle var de klar til at træde ind i mørket. Alle var de klar til dø for ånderne. Alle var de klar til at modtage Åndernes Dom."


Ripens "Åndernes Dom II - Kejserens Hævn" er opfølgeren på succesen Åndernes Dom, der løb af stablen i september 2009.

Igen i år kalder Ripen til ork-scenarie, og atter vil spænding, intrige, kamp, narrativisme, uhygge og blodige opgør være i centrum. Scenariet henvender sig til voksne spillere, og vi satser på højt tempo, paranoia, episke kampe og en rigtig ork-stemning!

Scenariet tager fat i racen orker, og de forskellige beskrivelser og historier, der har været af dem gennem tiderne. Alt fra Ringenes Herre, til Warhammer og Dungeons and Dragons er blevet anvendt som inspiration.

Vi lægger stor fokus på det mystiske og mørke del omkring orker, hvor kamp ikke altid er den eneste udvej eller den rigtige for den sag skyld.
Kamp vil der dog naturligvis også være en del af spillet.

Scenariet er et spillerstyret scenarie inden for den setting og de rammer der sættes af Scenarie gruppen. Der lægges stor vægt på den frie spillers tankegang og muligheder inden for settingen.
Med spillerstyret menes at scenariet er styret af spillernes handlinger og ideer. Omend vi har en generel idé til historien, er denne ikke mere fastlåst end at spillerne kan ændre i det. Til det formål har vi en åben plotvagt hvor alle spillere er mere end velkomne til at komme og stille spørgsmål, komme med forslag til ritualer, brygge, evner, ting de vil gøre ingame mm.

En del af karakterens baggrund vil være skrevet af scenariegruppen, men der vil selvfølgelig være mulighed for at komme med input og idéer til ens karakter.