ramvalt2016november-39-of-45

Ny teaser til Ramvalt kampagnens sæsonstart!

Opholdet på drømmeverden er en mærkelig oplevelse. Det har påvirket jeres bevidsthed og ændret jeres opfattelsesevne. Tid er blevet en flydende størrelse. For nogle af jer føles det som om I har været her i et døgn, og for andre føles opholdet som årtier. Men én ting er sikkert – ingen af jer er det mindste i stand til at vurdere, hvor længe I har været her, og om vinteren forlængst er overstået!

Umiddelbart har drømmen taget godt imod jer, og I har været beværtet af en smuk, ung og lyshåret mand. Drømmeverden formes rundt om mandens fødder og han er tydeligt kraftfuld og magisk. “Jeg er Zanak. Hold jer til mig, og I vil være i sikkerhed.”
Drømmen har været farverig, frodig og illustreret en næsten idyllisk repræsentation af Ramvalt Skoven… sådan som skoven kunne have set ud, hvis “Frelseren” aldrig havde været skabt, og hvis ærkedruiden stadig var i live…

Men Zanak forsvandt, og drømmen omkring jer er begyndt at smuldre. Det er drømmen om en tid, som aldrig finder sted igen. Det er drømmen om et sted, som aldrig mere vil henne. Det er en drøm, som aldrig bliver virkelig. Det er ikke virkeligt.

Frygten sætter ind og jeres bekymringer tager form. Skoven visner og dør. Dystre væsener og monstrøse brøl trænger sig ind i jeres verden. Himlen fortæres af mørke. Jorden tårner sig op i skyerne og opsluger jer. Alt er sort.

Jeres erindringer spiller sig ud for jeres øjne. I bliver jaget af fortidens ekkoer. I er kommet til Ramvalt og forsvinder i havet. I angribes af vilde bæster, Frelseren, interne stridigheder og pirater. I er kommet til Ramvalt. I skal dø her. Hvad har ført jer hertil?

I er fortabt i et mareridt.