JUNIOR-2020

Vi står nu på tærsklen af en ny sæson – hvor vi igen vælger at bruge en del tid og energi på børn- og unge spillere, altså juniorer som kommer til Ripen for at spille fantasy-live.

I 2019 afsluttede vi den sidste kampagne “Rosenlunden” i november, og det er vores store ønske at blive ved med at køre junior-kampagne, da vi mener det er her vi skal finde fremtidens rollespillere. Derfor ligger det os meget på sinde stadig at kunne facilitere fantasy live-rollespil til det unge segment af spillere.

MEN – Vi mangler en gruppe arrangører – måske en allerede sammentømret gruppe eller helt nye bekendtskaber, der sammen med os vil få noget nyt Junior i Ripen, op at køre igen.

Om man har lyst til at starte noget nyt fra bunden ligger én frit for – vi ligger dog inde med flere forskellige køreklar kampagner, hvis man ikke har lyst til at skulle starte helt fra scratch. 🙂

Hvis det er noget du – eller nogen du kender – kunne havde lyst til at vide mere om, så skriv os en mail på Bestyrelsen@ripen.dk 

VI SES til GENERALFORSAMLINGEN D. 1. FEBRUAR 2020 😀 

/Bestyrelsen