Generelt. 

 

Generelle oplysninger

Pagten - Den Lysende sti er et Ripen fantasy scenarie tilrettelagt for voksne over 18 år, inspireret af Forgotten Realms verdenen og ikke mindst scenarieskrivernes fantasier.

Scenariet er skrevet og tilrettelagt af Thomas Andersen, Morten Pedersen og Elsebeth Kjær Olesen.

Scenariet er ikke en efterfølger af sortelver scenariet Pagten - Glemte Stemmer fra 2006, men historien tager afsæt i slutningen af Glemte stemmer. Det er ikke et sortelverscenarie, men det er et scenarie, hvor der blandt mange andre også optræder sortelvere.

Her på hjemmesiden finder du alle relevante oplysninger, og på Ripens forum under Pagten - den lysende sti er der mulighed for at stille spørgsmål, læse sidste nyt om scenariet fra spilledelsens side, og i august vil der på forum løbende være opdatering af teaser og ingame informationer.

 

Lp systemet:

Vi har besluttet at indføre et LP system, og det skal forstås som en rettesnor for den enkelte spiller. Det betyder, at der er forskel på, hvor meget en våbenfør person og en ikke våbenfør person kan holde til. Du får altså et antal LP at gøre godt med, og meningen er, at du skal bruge det rollespilsmæssigt. Så jo mere du har mistet på den ene eller anden måde, jo dårligere har du det.

Rustninger - folk der vælger at bære en form for rustning, og som mener, den skal give lidt ekstra, må snakke med os til tjek ind.

 

Når du kommer ned på 0 LP er du i den ringeste tilstand, du kan komme før døden. Du vil her have mulighed for at blive hjulpet nogenlunde på benene gennem førstehjælp af forskellige slags og for at komme på fuld LP igen skal du under kyndig pleje og pasning et stykke tid, eller en eller anden form for magi.

Når du er på 0 LP og ligger alene ude i undergrunden, hvis det bliver enden på det, har du mulighed for under store lidelser at bringe dig selv til biblioteket, hvor du vil falde livløs om.

 

Kampsystemet:

Alle våben og offensive formularer giver som udgangspunkt 1 LP i skade. Almindelige regler for kamp er gældende så som - slå ikke folk i hovedet, på halsen eller i skridtet. Tæsk ikke igennem med dit våben, men tænk på at det er i orden, at man kan mærke et slag, men det er ikke meningen, at det skal gøre rigtig ondt. Vær opmærksom på, at en del af kampene vil foregå om natten, hvor det kan være svært, helt at se hvad man laver, så tænk dig her om en ekstra gang, og bær over hvis det skulle blive lidt for hårdhændet. Hvis du selv har på fornemmelsen, at du har været lidt for voldsom, så sørg for at din modstander er OK.

I det hele taget - tænk dig om!

Tænk på når du er i kamp, at du har et vist antal LP, som du også skal passe på - der vil altid være mulighed for at overgive sig og lægge sit våben fra sig eller flygte.

 

Vi forventer at du i kampens hede spiller på, at du er ramt. Har man fået et sværdhug i den ene arm, så er det vanskelig, måske umuligt at bruge denne, og du er tillige blevet tilføjet en mærkbar smerte.

Sørg for at gøre noget ud af kampene, og tænk det mere som fede showkampe frem for at nu, skal der smadres, og det skal overstås i en fart.

 

Våben i spil

Du må selv vurdere hvilket våben der passer bedst til din karakter, og vi forventer at du dels kommer med våben der er sikkerhedsmæssigt i orden. Vi tjekker om kernen i sværd o.l. ligger fast, om der er en passende afstand fra kerne til spids, at skummaterialet har en passende blødhed, og at det er helt og uden skader. og så forventer vi selvfølgelig at du er i stand til at bruge dit sværd på en rigtig måde

Buer og pile - Du må aldrig spænde din bue helt, du må ikke sigte efter hoved og skridt,  pilene Skal være sikkerhedsmæssigt i orden, og i Ripen godkendes kun sikkerhedspile med fladt "hoved"

Vi forventer, at du er i stand til at ramme det, du sigter på, og det er ikke tilladt at bruge bue og pil efter mørkets frembrud.

 

Kan man

Når du ser dine evner, vil du lægge mærke til at der er mange ting, der ikke er evner for og vi lægger hermed op til, at det du kan med dig selv, kan du også i spillet. Hverken mere eller mindre.

F.eks. kan du løfte en træstamme, så kan du det, ellers ikke - kan du komme af sted med at snuppe noget fra en anden, uden at denne opdager det, ja så kan du det.

Der hvor det det kan komme til en konflikt, eller blive for voldsomt er, hvis du selv eller sammen med andre vil fastholde en person f.eks. for at bringe vedkommende et andet sted hen. Her vil vi opfordre til at alle tænker sig om - brug ikke regulær vold og på den anden side så overgiv dig, når du kan se, at overmagten er for stor, frem for at forsøge at vride dig ud af et greb. Du har jo altid mulighed for at stikke af siden hen.

 

Det er ikke tilladt at binde personer stramt for at pacificere dem. Så hvis der bliver lagt et reb løst om dig eller dine håndled, ja så er du bundet, og kan ikke uden særlige evner slippe ud af rebet.

 

Plotvagt

Vi opererer ikke med en decideret plotvagt. Vi ser gerne at alle problemer, spørgsmål o.l. løses ingame. Der vil være et sted hvor det er muligt at få svar på sine spørgsmål - ingame vel og mærke og yderligere kunne berige sig selv med ingame information. Dette er "Biblioteket" hvor spilledelsen vil fungere i ingame roller under hele scenariet.

Til så kort et scenarie ser vi ikke noget behov for en plotvagt, og vi vil opfordre alle til at klare tingene i spillet, men gem alle klager over ditten og datten, forskelligt brok og lignende til efter scenariet.

Vi har heller ikke etableret en monstergruppe, men satser på at spillet kan køre i kraft af spillernes initiativ og hittepåsomhed ud fra det oplæg vi har givet racerne og det materiale I får tilsendt, samt naturligvis det blændende rollespil I alle vil være med til at levere for hinanden.

 

Blandet

Vi spiller udendørs i Tange Plantage i Ribe så vær forberedt på et par let kølige nætter - tag ekstra tøj med til at tage på under dit kostume.

Der vil være spil hele tiden, og vi forventer at deltagerne er ingame fra start til slut. Vi er indstillet på at spillet kører hele tiden, så derfor er alle ingame fra start til slut, og begrebet offgame eksisterer ikke på noget tidspunkt (med mindre man bliver syg eller skadet)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Pagten - http://sortelver.ripen.dk  E-mail - sortelver@gmail.com  -  Konto nr. - 9692 1-663-7297