Bergerne.
Den gamle berger følte det helt ind til knoglerne. Uroen i energierne der viste sig i en gigantisk chokbølgeagtig bevægelse der fejede hen over deres lille verden. De andre bergere kom øjeblikkelig frem fra deres arbejdssteder, og de yngste måtte ved den lejlighed opleve at deres nydannede del af øen, den smukke sø gled ned i intetheden og forsvandt ud af syne. Ingen var i tvivl om hvad det drejede sig om, nu skulle det gå stærkt hvis de ville kunne kontrollere magien og fortsat kunne bruge den til at udvide deres område med. Den gamle havde en anelse om at dette ville ske, det var blevet nævnt i sin tid, at det kunne blive virkelighed, men hun havde ladet tiden gå og i øvrigt havde ingen tænkt over, at det var så længe siden at børnene var blevet bragt i deres varetægt. De havde taget sig godt af dem, havde tappet overflademagien når det var nødvendigt, og havde gennem alle årene kunnet aflægge tilfredsstillende beretning når den sortelver præstinde der fører det overordnede tilsyn med projektet viser sig. Tænk at tiden allerede nu var inde, hun syntes ikke det var så længe siden at… Nå men som tiden dog går. Nu måtte de alle smide hvad de havde i hænderne og finde en holdbar løsning. Det skulle gå stærkt, og ud over at projektet nu udgjorde en alvorlig trussel for deres eksistens, ville de også meget nødigt lægge sig ud med den der kaldte sig for den allerøverste.
Bergerne er en menneskelignende race, der bebor en mindre ø Trobarok i planerne som de selv udvider ved hjælp af magi. Hvordan det er startet i tidernes morgen, står hen i det uvisse, men fakta er, at de alle har evnen til på hver deres måde at skabe fast stof ud fra et magisk potentiale. De er de faste beboere på stedet, de betegner sig selv som terraformere og ved bl.a. at tappe magiske genstande for kraft har de skabt en fast og stabil verden af forskellig artet natur. Ideerne til naturens udseende får de fra gennemrejsende, de hellere end gerne tapper for dels oplysninger og dels for magiske genstande. De er en gruppe af mere eller mindre sære folk der hæger om deres frembringelser, som let fortaber sig i deres fantastiske (synes de selv) arbejde, og kan bruge meget tid på at diskutere udformningen af specielle træer, buske, sten o.l. Efter at de fik kraften i deres varetægt, har det været muligt at udvide deres område betragteligt samt etablere flere portaler til andre verdener. Dette har medført at Trobarok er blevet et transitsted for planrejsende. Ofte er det gamle kendinge der kommer, og andre gange er det nytilkomne, men alt i alt en god forretning for bergerne, der til stadighed år tilført ny energi gennem de magiske genstande de rejsende enten sælger eller overlader til bergerne. Dem der kalder sig "De planrejsende" har de mere end en gang gjort gode forretninger med, og nye racer betragter de altid med stor interesse og opmærksomhed. Det der kan ødelægge en ellers god dag for bergerne er dels når "Den sorte slange" viser sig og minder dem om at intet varer evigt, og når "Den Grå Sudra" igen og igen slår sig ned, og lader som om de hører hjemme. De opfører sig som om de er herrer, og har ingen skrupler i forhold til at tage bergernes møjsommeligt indsamlede magiske genstande. Nej, sortelvere er ikke rigtig bergernes kop te.
Fakta
Udseende: Bergerne ligner til forveksling mennesker, men de kendes let på deres lidt hektiske forover bøjede gang og deres ivrige måde at gestikulere med hænderne. De er arbejdere i ordets bogstavelige forstand, og klædt derefter i praktisk arbejdstøj. De bærer alle mulige nødvendige og ikke mindst unødvendige redskaber til deres opfindelser, så de altid har mulighed for lige at måle, veje, pille i og vurdere dette og hint. En berger medbringer ofte en sæk til ting og sager, bærer ofte hjælme med påmonterede lamper, hjul o.l. Minder alt i alt om indbegrebet af opfindere der er fascineret af mekaniske ting.
Væremåde: Bergerne er umiddelbart imødekommende og interesserede væsner, og deres interesse har altid bagtanken om, at der muligvis kan være en magisk genstand i farvandet. De lever i et "alle er lige" samfund, men har i en hierarkisk forståelse udnævne en sjakbajs til at være den der tager beslutning om hvorvidt der skal arbejdes på at skaffe en bestemt magisk genstand til huse. Det betyder, at sjakbajsen gennem en bureaukratisk måde, efter besigtigelse tilkendegiver hvorvidt det er værd at gå efter. Når sagen er undersøgt og tilladelse er givet skyer bergerne til gengæld heller ingen midler for at erhverve sig genstanden. Lige så flinke de kan være, lige så truende kan de også være. Men ellers lever de i fred og harmoni med hinanden og for deres projekt Trobarok
Status her og nu: Tilværelsen er rystet i sin grundvold i det øjeblik det blev skelsår for børnene. I et glimt ser hver eneste berger hele grundlaget for deres tilværelse, deres tilholdssted truet fra flere sider, og lidt hjælp ville være kærkommen, men ikke for enhver pris, og ikke lige meget hvilken
Optakt til scenariet: Nu gælder det, og det skal gå hurtigt. Der skal findes en løsning til opbevarelse af magien. De har hele tiden vidst det måtte komme, men slået det hen og lullet sig selv og hinanden ind i en tilstand af kommer tid kommer råd. De skal nå det inde helvede bryder løs, og ikke mindst skal det gøres på den rigtige måde, og ikke - ikke mindst inden "den sorte slange" og "den der kalder sig den øverste" får nys om den lurende katastrofe og manifesterer sig på Trobarok og ødelægger hele projektet.
|
|
|
|
||
Pagten - http://sortelver.ripen.dk - E-mail - sortelver@gmail.com - Konto nr. - 9692 1-663-7297 |