Feliner. 

”I de umælende dyrs tid var vi kongerne. Vi var dem der herskede på sletterne, dem der blev frygtet, dem der jagede og dræbte. Vi blev bevidste, lærte at tænke og se på os selv, at udvikle os. Og der blev bygget samfund, vi slog os sammen, forfinede vores evner, lærte at bruge dem. Vi udviklede os. Nu er tiden kommet, hvor vi én gang for alle skal vise at vi er den overlegne race – herskerracen. Snart vil den Store Jagtsæson starte.”

I de tidlige evigheder levede Feliner og Ocraer som henholdsvis jægere og bytte på de uendelige sletter. Der var andre dyrearter som levede i tilsvarende forhold, men intet sted var balancen så perfekt som ved Felinerne og Ocraerne. I de umælende dage så man små flokke af felinere langsomt snige sig ind på græssende flokke af Ocraer. Bevæbnet med simple køller – ubearbejdede stykker af træ - eller nogle gange de bare næver og tænder udså de sig deres offer; en svagelig Ocra, en unge eller en der var blevet væk fra flokken.

Nervøse trækninger ville begynde at sprede sig igennem flokken af byttedyr, efterhånden som luften ville blive tyk af det forestående drab. Muskler ville spændes, koncentrationen ville fuldendes – selve luften ville stå stille i de fatale sidste sekunder. Pludseligt, som på et usynligt signal, ville alle felinere kaste sig voldsomt over deres bytte og i løbet af få sekunder ville ocraen ligge i en sø af blod og udånde sit sidste åndedræt – et åndedræt som ville blive indsnuset af dens banemænd, som en sidste hån. Endnu et drab – endnu en dag.

Det skete at flokken af ocraer ville blande sig, hvis man ikke passede på. En stærk modstander, som ville slå fra sig voldsomt. Mangt en feliner havde mistet livet i den uendelige cyklus mellem rovdyr og bytte. Men drab var der hver dag.

Jagtguden Herne brugte disse sletter som sit personlige jagtdomæne. Og af alle racer mente han at balancen mellem felinere og ocraer var bedst ramt. Felinere var de næsten bevidste rovdyr, som samarbejde i udførelsen af deres drab. Ocraerne var flokdyret, der passede på hinanden, med deres næsten-bevidste omsorg for hinanden. De var perfekt afbalanceret. Men Herne så også potientalet i at bringe lige præcis de to racer videre. Som en slags test og forsøg udi hvad de mere kunne blive. Og med ét slag gjorde han dem alle mælende, bevidste.

Forvirringen var total. Pludseligt kunne rovdyrene og byttedyrene kommunikere indbyrdes og tænke tanker og snakke om fortid, nutid og fremtid. Men hvad værre var, at de nu også kunne tale sammen på kryds af racerne. Rovdyret og byttedyret kunne nu tale sammen. På trods af gentagne forsøg på at kommunikere fra Ocraernes side, fortsatte felinerne stadig at jage. De kunne nu udvide deres jagtpotientiale og at deres byttedyr nu kunne skrige og tigge om nåde, gjorde kun jagten mere interessant. Desværre betød det også på sigt at ocraerne blev mere og mere forsigtige, at de slog sig sammen i samfund, der blev mere og mere befæstet. Og felinerne måtte udtænke nye måder at komme dem til livs. Og således fortsatte udviklingen og Herne kunne konstatere at det stadighed var perfekt afbalancerede racer, der holdt hinanden i skak i det evige kredsløb om overlevelse.

Således levede de to racer i en evig symbiose og udvikling baseret på jagt, frygt og had. Indtil en dag, hvor begge racer opdagede at der eksisterede andre racer, andre planer, andre steder at tage hen. Hadet imellem dem blev ikke formindsket, tværtimod blev kontakterne udadtil brugt til enten at få redskaber og/eller viden til at enten bekæmpe eller forskanse sig imod modparten. Felinerne fandt hurtigt ud af at deres jagtevner i høj grad kunne bruges til at likvidere andre personager iblandt andre racer og har nu et meget velrenommeret snigmorder laug, som er flittigt brugt.

Fakta:

Udseende:

Kattelignende humanoider, lille ørespids, knurhår. De bevæger sig med en stor graciøsitet.

Væremåde:

De er rovdyr og vil have rovdyrets temperament og uberegnelighed. De er intrigante og stridslystne. Som samfund er de meget fremadsynet og tænker hele tiden fremad. De prøver at udvikle sig så hurtigt de kan, da dette må vejen frem til at få det forspring til Ocraerne, som de så enormt har fortjent. Så jagten igen kan være ukompliceret. Tanken om hvorfor Ocraerne kun forsvarer sig og ikke selv udfører store modangreb er dem fremmed, da de jo er rovdyrerne og Ocraerne er byttet (Ocraerne har det sikkert på samme måde).

Status her og nu:

Felinere er jægere, dusørjægere, tyve, snigmordere. De er som skabt til at finde frem til folk på tværs af planerne. Har man hørt at felinerne er sat ind i jagten på dig, har man stor grund til frygt, da man så er så godt som død. De lever i mindre jægersamfund på sletterne, men alle i nærheden af hovedbyen Gnarma, som er udgangspunktet for al transport væk fra sletterne og videre til andre planer. Det er også her at især snigmorderlauget kan kontaktes. Racens viseste holder også til her, alle ledet af storjægeren Kra’atti, der også vil være det nærmeste man kommer på en konge. De fleste byer kører autonomt, men i alle sager der vedrører større slag mod Ocraer, kontakt med fremmede og kontakt med Guden Herne, vil kongen kunne kræve at blive informeret og have indflydelse – og ingen nægter ham dette.

Hadet til Ocraerne ligger stadig dybt integreret i samfundet, hvilket blandt andet kan ses i indvielsesritualet til de halvvoksne felinere, som skal igennem ”Hernes jæger-rite”, som går ud på i flokke af 3 at opspore, indhente og nedkæmpe en fuldvoksen Ocra. Ritualet er ikke ufarligt og mangt en ung feliner har måttet lade livet under dette ritual.

Optakt til scenariet:

Der er blandt de vise og dem der har kontakt til Herne blevet mærket en forstyrrelse, som ikke kunne nærmere defineres. Herne lod forstå til sine troende og nærmeste tilbedere at dette ”glimt” kommer fra en kraft, så kraftig og uforståelig at den næsten ikke var til at begribe – næsten. For der er en måde, en metode, med hvilken man kan håndtere og kontrollere denne kraft. En måde hvorpå man endelig kunne få det længe ventede og fortjente forspring til Ocraerne. Et middel der ville bringe de gode jagttider tilbage til herskerracen.

Gruppens sammensætning:

Hovedjægeren (X1):

En af 3 hovedjægere i Felinernes samfund. De er berygtet for at kunne skifte mellem ur-felineren og den bevidste feliner. Det er dem der er nærmest Herne og forkynder hans ord. Under jagt vil de gå i trance og igennem denne få mere og mere dyriske træk (kløer og knurren), men det er også under jagten at de kan kontakte Herne. De er naturligt ledere til specialopgaver og vil typisk være vant til at samarbejde og styre snigmordere med mere.

Snigmorder (X2)

De er de mest frygtede af alle snigmordere man kan have efter sig. De er fuldendelsen mellem krigerevner og evnen til at skjule og forklæde sig. Lauget går under navnet ”Azmak – den voldsomme død”, som går ud på at lige meget hvilken opgave det drejer sig om, så er offeret garanteret en voldsom og pinefuld død. Indenfor Azmak, eksisterer der tre gradueringer; Killing, Voksen og Træner. Killingerne er under uddannelse, og må finde sig i offentlig ydmygelse og tæsk, uden at de må gøre gengæld. Som voksen har de bestået alle deres prøver og de indgår nu i den aktive del af lavet, som udfører opgaverne. Efter en rum tid der kan de dygtigste indtræde i Træner-flokken, som både optræner Killingerne og varetager koordineringsopgaver i forhold til de missioner de Voksne har – ved de vigtigste opgaver er de underlagt en Hovedjæger. Til denne mission vil der være to garvede trænere, som begge har enorm erfaring fra den aktive del af lauget og som trænere/koordinatorer af missioner. De vil have en bred viden inden for våbenbrug, kampevner og brug af gifte – dog kan de ikke tilberede de sidste selv, men skal der have hjælp fra en druide.

Tyve (X2)

Tyvene er den hemmelige del af ”Azmak” – de bliver udvalgt under deres Killinge-tid (som er fælles for begge grupperinger) og indgår derefter i et separat træningsprogram. Opbygningen af strukturen er den samme som ved snigmorderne, dog trænes de i nogle andre ting. Især inden for erhvervelsen af specielle genstande og dokumenter, samt skjul og sløring. Der indgår også noget kampuddannelse i deres træning, men arsenalet er skåret ned til små lette våben, der er nemme at skjule. Tyvene er ikke folk der laver bestillingsarbejde, men arbejder direkte under Felinerne og fungerer som dem der aktivt søger information, både i eget land men også i andre lande/planer. De er fanatiske og ingen er blevet fanget i live. De to tyve der skal deltage i denne mission er begge trænere, der har bevist deres værd og som har en enorm erfaring fra den aktive del af lauget og som trænere/koordinatorer af missioner. De vil have en bred viden inden for våbenbrug, tyveevner og brug af gifte – dog kan de ikke tilberede de sidste selv, men skal der have hjælp fra en druide.

Druide (X1)

Pagten - http://sortelver.ripen.dk  -  E-mail - sortelver@gmail.com  -  Konto nr. - 9692 1-663-7297