Ocra. 

”Flokken er det vigtigste. De evige græsninger på sletten står som et evigt uudsletteligt minde i alles hukommelse. Vi var de majestætiske, rolige væsener der vandrede på sletterne. Vi var dem der holdt sammen og når vi blev angrebet af de forbandede Felinere, stod vi sammen i flokken. Efter vi blev bevidste, sørgede vi over de dræbte og holdt dem i hævd. Vi er dem der forsvarer os selv og igennem vores sammenhold vil vi bestå. Igennem flokken og den almægtige Herne vil vi søge at opnå større erkendelse og måske i sidste ende at kunne leve side om side med Felinerne. Vi vil bestå.”

I de tidlige evigheder levede Feliner og Ocraer som henholdsvis jægere og bytte på de uendelige sletter. Der var andre dyrearter som levede i tilsvarende forhold, men intet sted var balancen så perfekt som ved Felinerne og Ocraerne. I de umælende dage så man enorme græssende flokke af Ocraer vandre majestætisk rundt, mens små flokke af luskede felinere langsomt sneg sig ind på dem. Den sjældne gang en gammel Ocra eller en forvirret unge var blevet væk fra flokken, ville de slå nådesløst til.

Muskler ville spændes, koncentrationen ville fuldendes – selve luften ville stå stille i de fatale sidste sekunder. Pludseligt, som på et usynligt signal, ville volden eksplodere og i løbet af få sekunder ville den stakkels ocra ligge i en sø af blod og udånde sit sidste åndedræt – et åndedræt som ville blive indsnuset af dens banemænd, som en sidste hån.

Som oftest ville flokken af Ocras blande sig. En stærk modstander, som ville slå fra sig voldsomt. Mangt en feliner havde mistet livet i den uendelige cyklus mellem rovdyr og bytte. Men drab var der hver dag.

Jagtguden Herne brugte disse sletter som sit personlige jagtdomæne. Og af alle racer mente han at balancen mellem ocraer og felinere var bedst ramt. Ocraerne var flokdyret, der passede på hinanden, med deres næsten-bevidste omsorg for hinanden. Felinere var de næsten bevidste rovdyr, som samarbejde i udførelsen af deres drab. De var perfekt afbalanceret. Men Herne så også potientalet i at bringe lige præcis de to racer videre. Som en slags test og forsøg udi hvad de mere kunne blive. Og med ét slag gjorde han dem alle mælende, bevidste.

Forvirringen var total. Pludseligt kunne rovdyrene og byttedyrene kommunikere indbyrdes og tænke tanker og snakke om fortid, nutid og fremtid. Men hvad værre var, at de nu også kunne tale sammen på kryds af racerne. Rovdyret og byttedyret kunne nu tale sammen. På trods af gentagne forsøg på at kommunikere fra Ocraernes side, fortsatte felinerne stadig deres nådesløse jagt. De ænsede ikke de gentagne bønner om fred og forsoning. Det betød på sigt at ocraerne blev mere og mere forsigtige, at de slog sig sammen i samfund, der blev mere og mere befæstet. Og felinerne begyndte at udtænke nye måder at komme dem til livs. Og således fortsatte udviklingen og Herne kunne konstatere at det stadighed var perfekt afbalancerede racer, der holdt hinanden i skak i det evige kredsløb om overlevelse.

Således levede de to racer i en evig symbiose og udvikling baseret på jagt, frygt og had. Indtil en dag, hvor begge racer opdagede at der eksisterede andre racer, andre planer, andre steder at tage hen. Hadet imellem dem blev ikke formindsket, tværtimod blev kontakterne udadtil brugt til enten at få redskaber og/eller viden til at enten bekæmpe eller forskanse sig imod modparten.

Fakta:

Udseende:

De er blåskindede og har store hugtænder i henholdsvis over eller undermund. De bevæger sig med ro og værdighed, men kan pludseligt eksplodere i bevægelse, skulle dette være nødvendigt.

Væremåde:

De er sprogligt velfungerende og ret intelligente, men ikke særlig vise. Dette viser sig ved at de ikke lærer af deres fejl – de værdsætter de ting de ved nu, men higer ikke nødvendigvis efter ny viden, så længe den nuværende viden om tingene slår til. De vil oftest være en smule generte men også venlige og rare over for fremmede. Dog har de en naturlig frygt for Felinere, som er nedarvet igennem årtusinderne.

Status her og nu:

Ocraerne er shamaner, krigere og samlere. Krigerne og samlerne er de af Ocraerne der er nærmest ur-ocraen. De lever primitivt og holder sig til deres daglige rutiner. De lader sig lede af mere intelligente Ocraer; shamaner, som er dem der kommunikerer med Herne, jagtguden. Deres evner blevet givet til Ocraerne for at kunne forsvare sig imod Felinerne. Deres viden om naturen er enorm og deres indsigt i fortiden ligeledes. Shamanerne er også dem der har forstået at få samlet Ocraerne i befæstede bysamfund, hvor den største hedder ”Groscht – den store flok”. Shamanerne rejser rundt imellem bysamfundene og samler oplysninger ind om tingenes tilstand og fører til stadighed regnskab med nyfødte og afdøde Ocraer. Det er også disse der igennem det store flok-ritual finder frem til nye shamaner – Ocraer der er blevet specielt mærket af Herne. De er udøvere af elemtmagi, jord, ild, vand og jord. De behersker disse ting til fuldendthed og forstår deres sammenhæng. De er også de ypperste beskyttere af flokken. Vildskaben forenet med elementerne gør at der stolt bliver fortalt at der går mindst 3 felinere til 1 Ocra shaman. Det er også før observeret at andre Ocraer bliver inspireret af at kæmpe side om side med deres shamaner.

Alle hader de Felinerne – de vil gøre alt hvad der står i deres magt for at forsvare sig imod disse, men tanken om at gå til modangreb er dem dybt fremmed; deres byttementalitet ligger dem stadig så dybt at skulle skue fremad og overskue konsekvenserne ved at gå til modangreb, er dem helt fremmed.

Optakt til scenariet:

Shamanerne vågnede alle som én op på samme tid, med alle sanser og nerver spændt. Som var der et forestående angreb fra Felinerne på vej. Og mens de lå der, anspændte med adrenalinet pumpende, fik de en vision fra Herne. En vision om en kraft der kunne højne både Feliner og Ocra til et stade, hvor de ikke længere ville bekrige hinanden. Til et stade hvor flokken kunne leve sammen i fred og fordragelighed. Tidens bog blev givet til dem, bogen der for altid skal ændre Ocraerne. Noget skal gøres, en flok skal samles. Og det nu…

Pagten - http://sortelver.ripen.dk  -  E-mail - sortelver@gmail.com  -  Konto nr. - 9692 1-663-7297