Øglefolket. 

”sssendu en bølge af de grå sssataner,  Waaza må være sssvred idag. Lad dem kommer, jo flere der er, jo flere er der til os hver...Den stolte kriger strammede grebet om sin enorme økse og kiggede på sine åbne blødende sår.  Han lukkede øjnene og trak vejret dybt. Ville han overleve denne dag?

Han kunne mærke at ringen begynde sin healende magi, han smilede...jo han ville leve endnu en dag.  Han åbnede øjende tog hornet for munden og blæste af fulde kraft... -  Hør mig krigere endnu en blodig dag er i vente, endnu engang skal vandene flyde med blod... Endnu engang skal vi testes af Toraz”.  

 Krigstrommerne sendte sine hidsige rytmer op mod bjerget, en stolt hilsen til hvad end det måtte komme... Ssse flammessslangen vil blive tændt om lidt og starte sssin vandring.  Hent Tizlat, han ved hvad vi skal gøre.

Et sønderknusende brag sendte rystelser gennem det stolte folk.

I sumpene i det nordlige område af Lekura planet, for foden af det store bjerg kaldet ”Waaza”, lever øglefolket. Et stolt krigerlysten folk med gamle traditioner. De tror på ånderne deres forfædre og den gamle krigsgud Toraz, som de tilbeder og ærer under barbariske fester og ritualer, hvor ofringer og kannibalisme af slagne værdige fjender er gennemgående træk. Knoglerne knuses og bliver brugt af shamaner og præster, i deres manifestering af jordmagi, et andet vigtig element i øglefolket livs og tro.  

Jorden er er moder og Waaza hendes søn.

Grunden til at slagne fjender og frænder for lov at ligge hvor de er faldet, er en ære til moder jord, som derigennem kan fortære, det hun vil.  Landskabet bærer tydeligt præg af denne krig.

Træer der engang vidnede om et grønt og frodigt område ligger fældet eller er nedbrændte.

De få der er tilbage, står som forkullede sorte tårne, et mindemærke om at, der her engang var liv.

På bjergets sider ligger resterne af faldne kriger, efterladte i akavede stillinger, halv spiste og fordærvede. Rådne og opløste lig flyder i sumpene og gør luften kvalmende tyk og uudholdelig at opholde sig i. For alle andre end sumpenes stolte beboer – Øglefolket.         

Samfundet:

Det er et hierarkisk samfund hvor shamaner og præster fungerer, som åndelige ledere og fastholder folket i racens gamle traditioner.

Stammen ledes af en høvding, der eftersigende skulle have redet på ildslangens ryg, det er ham der har det endelige ord, Ham der bærer forfædrenes tegn. Selv om øglefolket sætter en ære i kamp, er det ikke bundet i meningsløst vold, men derimod en overbevisning om at krigsguden Toraz tester dem og Moder jord har brug for deres beskyttelse mod hendes oprørske søn – Waaza.

Fakta:

Udseende:

Skæl og et horn i panden – tøj i læder og skin, ringbrynjer.

Gerne pyntet med farvestrålende primitive mønstrer.

Knogler, tænder, fjer, sten, træ og amuletter bruges til pynt og status symboler.

Væremåde:

De er aggressive og overlegne. De er et krigerfolk og betragter sig selv som moderjords beskytter. Virker primitive i deres traditioner og væremåde, tror på at deres forfædre stadig vandrer blandt dem, og dømmer dem for deres gerninger, som de senere skal stå til regnskab for når de forlader dette plan. Det er et stolt folkefærd, der hellere vil dø med ære i kamp end at flygte som kujon.

(Det er et stolt folkefærd, men ikke dumdristigt – så hvis kampen bunder i tilfældig ullige kamp er det bedre at flygte og kæmpe en anden dag).

Status her og nu:

Høvdingen er gammel, faktisk er det flere år siden at nogen, udover shamanerne og de åndelige ledere, der har set ham. Rygterne blandt krigerfolket forlyder, at han ligger for døden, og de kæmper for at holder ham i live. Snart skal en ny høvding findes, snart vil ildslangen danse.

Krigen har været så opslidende på planet Lekura, at de sidste livgivende ressourcer i den nærmeste fremtid vil være udtømte. Alt liv vil forgå og snart vil øglefolket være en uddød race, med mindre de kan stoppe waaza´s sendebud og tæmme ildslangens vilde dans.

I årtusinder har øglefolket være i krig med Gråtulerne, hvem de betragter som Waazas håndlanger, den alt ødelæggende ilds sendebud. Det er dem, der tilbeder ildslangen og vækker Waaza vrede. Det er dem der er fjenden og ikke waaza den oprørske søn.

Optakt til scenariet:

Flammeslangen har startede sin vandring, vi har ikke meget tid igen...

skynd jer jeg har fundet deres spor, som Tizlat havde forudset er de vandret mod Waaza top,

Tizlats formanende ord stod klart for den lille håndfuld af udvalgte, der med hastige skridt bevægede op af bjergskråningen. – Slå ikke de forbandet gråtulerne ihjel før I ved hvad de er ude på og i bedste fald bring det de er ude efter tilbage.

På bjerget tinde blev de mødt af et skarp ovalt lys, skynd jer de er gået igennem her...

Pagten - http://sortelver.ripen.dk  -  E-mail - sortelver@gmail.com  -  Konto nr. - 9692 1-663-7297