Hjem | Om Scenariet | Grupperne | Praktisk | Forum | Kontakt

Regler

Vi vil holde scenariet så simpelt som muligt når det gælder regler. Generelt gælder "kan du, så kan du" princippet. Når det er sagt, har vi nogle enkelte regler, vedrørende kamp om magi:

Kamp og LP

Vi har valgt at anvende en flydende LP system. Alle karaktere vil have et antal flydende LP, som vil fremgå af deres karakterark. Alle våben giver 1 LP i skade. Hvis man kommer ned på 0 LP begynder man at forbløde i 10 minutter, og bliver man ikke helbredt i løbet af denne tid, vil man dø. Skulle ens karakter dø, skal man "åndevandre" til plotvagten. Hvad der sker... tjah... det finder I ud af...

Almindelige regler for kamp er gældende, så som - slå ikke folk i hovedet, på halsen eller i skridtet. Tæsk ikke igennem med dit våben, men tænk på at det er i orden, at man kan mærke et slag, men det er ikke meningen, at det skal gøre rigtig ondt. Vær opmærksom på, at en del af kampene vil foregå om natten, hvor det kan være svært, helt at se hvad man laver, så tænk dig her om en ekstra gang, og bær over med, hvis det skulle blive lidt for hårdhændet. Hvis du selv har på fornemmelsen, at du har været lidt for voldsom, så sørg for at din modstander er OK. I det hele taget - tænk dig om!

Tænk på når du er i kamp, at du har et vist antal LP, som du også skal passe på - der vil altid være mulighed for at overgive sig og lægge sit våben fra sig eller flygte. Vi forventer, at du i kampens hede spiller på, at du er ramt. Har man fået et sværdhug i den ene arm, så er det vanskelig, måske umuligt at bruge denne, og du er tillige blevet tilføjet en mærkbar smerte. Sørg for at gøre noget ud af kampene, og tænk det mere som fede showkampe frem for at nu, skal der smadres, og det skal overstås i en fart.


Generelt vil brug af rustning give ekstra LP. Antallet af disse vurderes af scenariegruppen til scenariet, men generelt hedder det at: Læder giver en ekstra 1 LP, Ringbrynje giver 2 LP, og Plade giver 3 LP.

Styrke

Tilsvarende LP, vil alle orker også have noget styrke. Dette anvendes under hånd-til-hånd kamp. Her hviskes hvor høj styrke hver især har, hvorefter man laver en showkamp, hvor den stærkeste part vinder. Skulle man være lige, må man selv spille sig til en uafgjort kamp eller lignende. Hvis flere personer rotter sig sammen, lægger de blot deres styrketal sammen.

Evner

I jeres BG og mail, vil der fremgå en håndfuld evner. Disse evner kan fx. give bonuser til styrke eller LP, ved bestemte situationer, eller fx. give karakteren specielle talenter såsom at kunne skjule sig, backstabbe osv. Ydeligere er der evner til fremstilling af drikke, gifte m.v. Generelt skal listen af gifte o.l. ses som en basisliste. Skulle man komme på noget sjovt i løbet af scenariet, skal man endelig kontakte plotvagten.

Magi og Gifte

Ganske som evnerne, vil nogle af karaktererne også have mulighed for at kaste magi. Her skal listen af formularer ses som de formularer som "uden videre" kan udføres af kasteren. Hvordan de enkelte formularer kastes vil stå ved formularens beskrivelse i jeres mail om BG og evner.. Ydeligere kan man i løbet af spillet udføre diverse ritualer. Har man en god idé til dette, kan man også blot kontakte plotvagten i løbet af scenariet.

Der er enkelte kommandoord vedr. magi (og gifte), som vi forventer folk kender til scenriet, for at kunne gøre anvendelse af magi mere flydende. Ved gifte skal spilleren huske at sige "ikke magisk" Fx. kaster en spiller smerte pulver på en anden og siger "ikke magisk smerte."


Skade
Siger sig selv. Du får den mængde skade, som bliver råbt med formularen
Paralyse
Du paralyserer, og står helt stille i en fem-minutters tid, med mindre andet bliver sagt
Lamme
Du falder om, og er som paralyseret i nogle minutter, med mindre andet bliver sagt.
Frygt
Du ser din største frygt manifestere sig foran dig, og du flygte herefter alt hvad du kan fra denne frygt i minimum 5 minutter medmindre andet bliver sagt.
Smerte
Smertecenteret i hjernen bliver direkte stimuleret, hvilket medfører dyb smerte i fem minutter med mindre andet bliver sagt .
Vindstød
Du flyver bagud, og vælter. Formularen bliver ofte efterfulgt af et tal, som indikerer antal meter man flyver inden man falder.
Vælt
Du vælter, og bliver liggende et øjeblik for at sunde dig.

Man kan være immun over for ét eller flere formularer/gifte . Vi beder om at man ikke siger dette i kamp. Hvis man får kastet et-eller-andet på sig, og man ikke gør noget, må folk gætte man er immun, men der er ikke nogen grund til at spolere godt spil med 10 mennesker som råber "Immun" på én gang.

Der kan fremkomme formularer som ikke er beskrevet i listen. Ved disse vil magikeren beskrive hvad der sker, hvis man skulle være i tvivl.