Teasere

Her vil der løbende komme de teasere som også kan ses på Ripens forum

Bålet knitrer og oplyser ansigterne på de mange orker der sidder tætpakket på den lille plads. Omkring dem lurer tusmørket sig tættere og tættere på, ingen af dem ved hvad der lurer derude. Men det er nu heller ikke det de er optaget af lige nu. Deres øjne er rettet imod hende... den gamle kælling retter på de fedtede skørter, kigger rundt på de unge krigere og griner sagte. Hendes øjne gløder af visdom, hendes efterhånden skaldede isse glimter i flammernes skær og med et suk begynder hun sin mørke fortælling:

Ja, I undrer jer nok over hvad I laver her i denne udørk. Jo, ser I... for at det hele giver mening i jeres små grønne hoveder bliver vi nødt til at starte fortællingen et helt andet sted.

Hun harker og lader en brun spytklat flyve over skulderen ud i mørket.

For ti år siden samledes de seks orklaner på den gamle Åndeplads... ånderne havde hidkaldt os. Der skulle vælges en ny leder. Efter tre dages kamp om åndernes gunst, løb Rødtand, en mægtig Udstødt, med titlen som Orkernes Leder. Heegrit, Vildorkernes leder, blev dræbt af Rødtand og det siges at hun nu er ophøjet til ånd på pladsen. Hah, den arrige kælling!

Et kort sekund oplyses hendes øjne af et gammelt nag. Hun er stille et øjeblik og de forsamlede rundt om bålet mumler lavmælt sammen.

Men jaja... åndernes veje er jo uransagelige... Nå hvor kom vi fra... kælling, Rødtand, Nå jo! Ja, jeg har hørt at Rødtand og Heegrit skulle have været ærkefjender. Det siges at den ene af hendes sønner er bastardunge af Rødtand, efter at han voldtog hende under et slag i den store vildorkekrig for mange år siden. Nå, men under alle omstændigheder var det Rødtand der blev udvalgt til at lede orkerne. Som I nok kan regne ud, var Vildorkerne ikke ligefrem lykkelige. Heegrits to sønner og shamanen for klanen drog straks ud for at skabe en hær der kunne bekæmpe Rødtand og resten af hans følge. I flere år var der krig mellem Vildorkerne og De Udstødte. Ja, og internt i Sorthænderne var der også problemer efter opholdet på åndepladsen. Sharouk, den der som rygtet siger, skulle have skabt Sorthænderne, satte en blodjagt i gang på Kaem, ham der ledede Sorthænderne på åndepladsen... og ja, han, altså Kaem, har siden levet på flugt. Underligt nok har man intet set til den mægtige Sharouk sidenhen. Han bød alle sine Sorthænder om at følge Rødtand, og det har de så gjort lige siden.

Den gamle ryster på hovedet. Bålet knitrer lystigt og hun vifter fraværende en myg bort.

Som I nok kan høre, har der været masser af stridigheder siden da. Men den nye leder, Rødtand, tog det med ophøjet ro, underlagde sig samtlige orkklaner og begyndte atter dem evige krig mod menneskene. Natorkerne, ja, de nægtede helt at de selv sendte den gruppe der deltog. Jeg tror det handler om ære eller sådan noget... Men i hvert fald underlagde de sig også Rødtand, ligesom Sortorkerne gjorde det. Sjovt nok har ingen nogensinde set hverken den gruppe af Sortorker eller Natorker der drog ind på åndepladsen. Hvad der er sket med dem kan I jo selv finde ud af... jeg ved det ikke. Og jeg er faktisk også ligeglad...

En tåget silhuet retter sig forfjamsket op og rømmer sig, tydeligt utilfreds med den sidste kommentar.

Jaja, slap nu af... Ingen grund til fjendtligheder nu. Nå, men videre i fortællingen. De to Vildorkesønner var jo forfærdelig vrede over åndernes dom, derfor startede de en krig mod De Udstødte. De klarede sig da også ret godt de første par år. Men med tiden begyndte de andre Vildorker at tvivle mere og mere på om det nu også var det rigtige... altså at følge brødrene. Det var jo trods alt ånderne der havde valgt Rødtand, og ikke Heegrit. En efterårsdag for snart fem år siden lød der rygter om deres død. Rødtand skulle have slagtet dem personligt i det sidste store slag. Ingen andre måtte tage de drab fra ham, da de retmæssigt tilhørte ham. Dét var afslutningen på Vildorkernes oprør, og så vidt jeg ved er alle Vildorker nu underlagt Rødtand. Der er stadig nogle få som hænger, ved den gamle tro på at Rødtand ikke er værdig som leder, men de få bliver betragtet som bytte for enhver der møder dem.

Hun kigger rundt, hun kan mærke de spørgende øjne og sukker dybt.

Jeg er Udstødt, ikke Vildork... Ja, Udstødt, jeg tjener Rødtand ligesom resten af jer!

Hendes gamle øjne går cirklen rundt, som for at lede efter tvivl hos de forsamlede. Flere slår blikket ned, men alle nikker og skynder hende videre i fortællingen.

Nå, men altså nu sidder vi så her. Vi er alle samlet under den samme fane. Vi er i grupperinger ud fra professioner... vældig effektivt hvis I spørger mig. Ja, Rødtand var ikke så dum helt at opbryde klanerne. Men at samle os efter vores evner, har vist sig effektivt på mange områder. Hov, det var jeg ved at glemme. Skovorkerne... jah. Altså der var jo fire skovorker med på åndepladsen, de ikke med i det endelige opløb, og heldigvis for det! I tror nok ikke jeres egne ører når jeg fortæller jer dette, men efter at de fire blev dræbt af Rødtand, og senere... da hans spejder nåede frem til Skovork-klanen, da påstod de at deres fire udsendinge aldrig nåede frem til åndepladsen.

Hendes rynkede ansigt lyser op, hun glædes ved at se de spændte ansigter vente på at hun fortsætter. Pausen er længere end en almindelig kunstpause. Langt om længe fortsætter hun:

Uh, ja... de påstod desuden at deres udseende og kræfter var blevet overtaget af fire bedragere. Tro mig, fire bedragere... Jeg har endvidere hørt endnu et stupidt rygte, at de fires forsvinden skulle være årsag til krigen mellem skovorkerne og højelverne. Hvordan det hænger sammen skal jeg søreme ikke gøre mig klog på.

Kællingen griner højlydt. På bålet er snart kun gløder tilbage, et tegn til den gamle om at hun må afslutte sin fortælling.

Vi sidder så her... nu. Egentligt var vi på vej mod det sidste store slag mod mennesket og Kejseren. Og så... Lidt herfra ligger den mørke kuppel, I har alle set den ved fuld dagslys. Stærk magi siger jeg jer. En stor mørk kuppel, der omgiver det der før var en ø, der hvor floden deler sig i to. Hvad der skjuler sig i den vides ikke. Men Rødtand er draget af sted med lidt af sit følge, og kommer han ikke tilbage inden natten rigtig tager fat, vil også vi drage af sted. Så hvis jeg var jer vil jeg bede en bøn til ånderne... ja, hvem ved hvad der venter inde i den mørke kuppel?