Seneste nyt

IMG_8183

Falthea – lige om lidt

 

 

IMG_8183Så alle mand – på lørdag slår Ripen tonerne an til 2. Falthea-scenarie i år.

Vi spår dejligt forårsvejr, masser af spillere, offentliggørelse af årets påskeæg-vinder, og den herlige Falthea-stemning vi alle elsker!!

vi ses i skoven på lørdag!!!

mvh Bestyrelsen

10300313_776823182336061_1707149813978817448_n.jpg

Ripen slår dørene op til endnu en skøn sæson

Så er der kun få dage til at Ripen slår dørene op til en ny sæsons rollespil i Tange plantage.

På Lørdag (d. 7 marts) starter vi op med årets første spilgang i vores voksenkampagne Falthea, Som byder på hygge sjov og spænding som altid. Vi starte op som altid kl. 10 og spiller til kl. 17.

Vi glæder os til at se både nye som gamle

Hobbit08-55.JPG

Middag i Lunden: Et Hobbit-horror scenarie

Husker du dengang hvor Tange Plantage lagde rammerne for et scenarie med hygge, horror og mad i hovedsædet? Det gør vi. Og lige siden har vi villet lave en efterfølger.

Nu kommer den. På et endnu ukendt tidspunkt på et endnu ukendt sted i 2015, vil Frydenlund igen befolkes af hobbitter. Tre generationer er blevet sat i verden siden det første scenarie, og denne gang følger vi efterkommerne til endnu en fortræffelig familiekomsammen i Frydenlund. Men selvom alt er rosenrødt på overfladen lurer der mørke og dystre hemmeligheder i alle kroge og hjørner.

Scenariet er en klassisk fantasy-inspireret setting, med et twist. Vi lægger vægt på de personlige relationer, og hyggen og dramaet imellem dem, samt udforskning af spilverdenen og Frydenlunds og familiernes historier, som måske ikke er så fine og ligetil som de fleste tror. Og når natten falder på og skyggerne bliver lange, vil uhyggen og horror gøre sit indtog. Scenariet indeholder absolut ingen kamp, men muligvis en smule flygten.

Hvis du gerne vil vide mere om hvad vi dog snakker om, eller bare genopleve den skønne baconbudding, så kan du tage et kig på Frokost i Lunden i Ripens gemmer. Hjemmeside og Facebookgruppe offentliggøres i fremtiden.

Vi håber du vil lege med!

På vegne af Hobbit-horror crewet, Emil Andersen, Louise Svendsen, Katrine Kavli og Søren Werge

DSC_0304.jpg

Til info

Skulle der være tvivl om hvilke bestyrelses-poster som er på valg skriver vi dem her:

  • Kasseren (på valg forskudt for formandsposten, det vil sige ulige år)
  • Næstformand (Janus går af)
  • Medlem (Rune går af)
  • Supleant (Jan går af)

Vi glæder os til at se jer.

Bestyrelsen

DSC_0085.jpg

Generalforsamling 2015

logo_txt2

 

 

Vi indkalder nu til Generalforsamling, lørdag d. 14. Februar. Det afvikles kl 11.00 på Danhostel i Ribe, Skt. Peders Gade 16.

Som tidligere nævnt, er der 3 medlemmer af bestyrelsen som giver faklen videre, så 3 pladser er frie til 3 nye som vil give et ekstra nap med for foreningen.

Der vil blive serveret lidt vådt og tørt til arrangementet.

Medlemmer er velkomne til at indsende forslag til dagens dagsorden, senest 2/2 – 2015

HUSK: for at have stemmeret til Ripens generalforsamling, skal man have betalt medlemskab inden dennes afholdelse, eller før start på dagen for generalforsamlingen.

OBS: Medlemskab: pris 300,00 for en sæson.
Disse overføres på reg. nr. 9738 konto nr. 0003232735
HUSK ”fulde navn” + “medlemskab” under ”bemærkninger”.

Kom forbi og hør om årets spændende tiltag, giv din mening til kende, og vær med til at forme 2015 for Ripen, samt have en hyggelig formiddag.

Vi glæder os til at se jer

Bestyrelsen


Dagsorden:

Ripens Generalforsamling 14/2-2015

Dagsorden:

1.Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Årsberetning ved bestyrelsen
4. Regnskabsgennemgang ved kasserer, samt godkendelse af årsregnskabet
5. Fastsættelse af medlemskontingent
6. Foreningens mål og visioner fastlægges (i henhold til §5 stk.10)
7. Indkomne forslag behandles                                                                                                                                        

8. Valg af bestyrelse samt suppleanter (i henhold til §6 stk1og 2)

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

10550182_856536737698038_5080242495366613381_o.jpg

Ripen siger velkommen til 2015

Det er med store forventninger at vi træder ind i 2015, og hold nu fest hvor skal der ske en masse i år!

Tre af  vores siddende bestyrelsesmedlemmer træder af efter lang tro tjeneste, så der er plads til nye kræfter i foreningen! Generalforsamlingen afholdes lørdag d. 14. februar på Danhostel i Ribe kl 11:00.
Der vil blive fortalt om arrangementerne i 2015, fundet nye medlemmer til bestyrelsen, og drøfte en masse ting omkring foreningen. Har du en mening, en ide eller vil du støtte op? Så mød glad op til den kommende generealforsamling. Forslag til dagsordenen skal indsendes til bestyrelsen@ripen.dk inden d. 7/2 – 2015. Alle medlemmer får tilsendt mail med dagsorden og indkaldelse.

Vi fortsætter naturligvis i 2015 med vores to faste fantastiske kampagner, og glæder os til at se både faste og nye spillere igen. Derudover pusles der i krogene med andre, endnu hemmelige, projekter. Vi glæder os!!

En kæmpe tak skal lyde til alle de forskellige frivillige kræfter som får foreningen til at løbe rundt. Uden jer ville der ikke være et Ripen.

Godt nytår!

DSC_0288.jpg

Falthea: Sæsonafslutning af Falthea – Lørdag d. 30/10-14. 10-18.

Så er det tid til sæsonafslutningen på vores månedlige kampagne Falthea, der vil ske en masse mulige ting!

 

Tid: 1. november 2014 kl. 10:00 til kl. 18:00
Sted: Tangevej 122A, Ribe

Hvor?: Falthea scenarierne foregår i Tange Plantage, 6760 Ribe. Adressen er Tangevej 122A, 6760 Ribe. Her kan du finde ruten fra Ribe Banegård til skoven hvori vi spiller.

Hvornår: Kampagnen foregår den første lørdag i hver måned, fra marts til november. Vi har opsætning og tjek-ind fra kl. 10 hvor vi stiller telte op og gør klar til scenariet. Det vil vi meget gerne have vores spilleres hjælp til. Spillet starter 12:00  og fortsætter til 18:00. Herefter er der de-briefing og nedpilning af spil-området til mellem  18:30 -19:00, alt efter hvor hurtige vi er.

Pris. Medlemmer af Ripen Liverollespil: 5 kr. Pris for ikke medlemmer er 75 kr. Hovedreglen er at man betaler 300,- for medlemskab uanset hvornår på året man melder sig ind. Så det er klart en fordel at melde sig i i foreningen så tidligt så muligt.

Tjek ind starter ca. kl. 10 og foregår frem til ca. 11.30. Tjek ind starter ved at man får betalt for spilgangen ved kasserren. Til karakter tjek ind får alle tjekket op på deres karakterark, og udleveret deres værdier, gyffer og genstande. Efter tjek ind går man i gang med at hjælpe til med at sætte telte op til bygninger, således at vi kan starte spil hurtigst muligt. Kommer man for sent, må man vente med at blive tjekket ind, indtil at scenariegruppen har mulighed for dette.

Spilstart ca. kl. 12: Vores målsætning er for hver spilgang at holde briefing 11.50 så vi kan starte spillet kl. 12.

Der er spilstop ca. kl. 18, dette dog med forbehold for årstiden. Kort efter spilstop vil der blive afholdt de-briefing. Efter de-briefing vil folk kunne tjekke ud, hvor man afleverer værdier, gyffer og genstande. Det er vigtigt at folk afleverer alt, som er spil-relevant og får det skrevet på deres karakterark. Folk må ikke tage gyffer og andre vigtige spilgenstande med hjem, da vi i scenariegruppen skal have styr på genstandene.

Det skal du medbringe: Først og fremmest: Husk dit kostume- og rollespilsgrej! Det er surt og stå ude til spil, og have glemt dit udstyr. Vi anbefaler at alle selv medbringer krus, tallerken og bestik til forplejning, da foreningen kun har et minimum af dette til rådighed.

Lovgivning omkring foreningen og Tange Plantage:

  • Det er ikke tilladt at drikke alkohol og indtage nogen form for rusmidler til Ripens arrangementer. Ripens vedtægter er altid gældende ved et Ripen arrangement.
  • Det er ikke tilladt at have åben ild. Lys skal holdes i lukkede lamper.
  • Det er ikke tilladt at ødelægge træer og anden beplantning. Vores spillere må ikke ødelægge naturen i plantagen, og man skal udvise respekt for naturen og dyrelivet. Husk derfor altid at rydde op efter dig.
  • Vi hensyn til andre brugere af skoven! Tange plantage er et offentligt sted der bruges af andre folk. Så giv dem en positiv oplevelse ved at vise dem godt spil og venlige rollespillere.
  • Deltager man til et arrangement i Ripen-regi, godkender man ved deltagelse at Ripen LiveRollespil må bruge billeder taget til arrangementet i forbindelse med PR og andet.

Læs flere opdateringer og stil spørgsmål på facebook: https://www.facebook.com/groups/144828439004544/

Junior weekend: Undgå gebyr, tilmeld og betal senest i morgen!

Da vi indtil videre ikke har særlig mange tilmeldte! og da sidste tilmelding inden ekstragebyr er på fredag. Så vil vi gøre opmærksom på, at hvis vi ikke har nok tilmeldte på fredag, så kan vi blive nødsaget til at aflyse scenariet! Hvilket ville være meget trist. Så skynd jer at få jer tilmeldt, det bliver sjovest hvis vi er mange der deltager

Der vil komme en ny teaser op snart!
Vi glæder os rigtig meget til at vise jer hvad vi har forberedt!

 

Så.. Tilmeld, tilmeld, tilmeld!

Læs mere om scenariet og betalings informationer på følgende link:

https://ripen.dk/junior/zenon-instituttet/

 

10355562_776823139002732_3991342186071275654_o.jpg

Junior weekenden er nær!

Ripens Juniorscenariegruppe præsenterer:

Zenon Instituttet
Institut for børn og unge med specielle evner

Zenon instituttet søger i denne farlige tid alle børn og unge med specielle evner og attributter. Vi er en underafdeling til forsvarsministeriet og godkendt af forsvarsministeren selv i henhold til den udvidede forsvarslov §134 stk. 3a.
Vi er en institution der varetager landets uden-jordiske interesser, og ud over andre arbejdsområder, varetager vi også al uddannelse af unge med særlige evner.
Er dit barn lidt anderledes? Har dit barn udvist særlige evner? Send dit barn til Zenon Instituttet og de vil være i trygge hænder.

Igen i år inviterer Juniorscenariegruppen til junior-weekend, det bliver en weekend spækket med episke rumvæsner, ”naturlige” overnaturlige kræfter og en regering der måske ikke helt har rent mel i posen. Vi glæder os til at se så mange som muligt til et fantastisk scenarie. Alle er velkomne. Både nye, og de mere garvede spillere.

Praktisk:
Junior weekenden kommer til at foregår fra:
Lørdag d. 8. november kl. 11 – Søndag d. 9. november kl. 15.

Sted: Vittenbergskolen, Haulundvej 3, 6760 Ribe.

Tilmelding sendes til:
Junior@ripen.dk

Tilmeldingsinfo(Skal skrives i mailen ved tilmelding):
– Navn.
– Alder.
– Forældre/værges navn.
– Forældre/værges tlf. nr.
– Et billede af den tilmeldte (Bliver brugt til ID-kort m.m)
– Yndlings farve.
– Ønsker du relationer? (Folk du kender i spillet)
Hvor mange ønsker du, fra 1-5 (1 er få, 5 er mange)
-Sygdomme/allergier (evt. medicin).

Priser

Medlemmer: 150 kr.
Ikke medlemmer: 350 kr.


Vi er klar! Er du!

1 7 8 9 10