Gobliner

"Det var jo skamfuldt siger jeg dig! Denne her lurvede, beskidte ting, der står og roder i mine personlige genstande. Klædt i læder og laser, med ar og piercinger over hele kroppen. Den havde sgu rodet hele mit telt igennem. Først så jeg den ikke, ikke før jeg kom helt over til mit bord med min natlampe. Dens gule stikkende øjne var det første, jeg fik øje på. Jeg fik straks kaldt på vagterne, men før jeg vidste af det, var pestilensen væk. Den pustede min lampe ud, og straks efter mærkede jeg et hårdt slag i nakken, der slog mig ud. Det sidste jeg så var, at der var to til i rummet, og havde det ikke været for vagternes heroiske ankomst, ja så tror jeg sgu de havde skåret halsen over på mig"

Snedige og luskede, er goblinerne naturlige spioner, tyve og spejdere. De har en naturlig evner for at snige sig rundt uset, og er udstyret med en utrolig adræthed, der gør dem både hurtige og fleksible. De er utroligt udspekulerede, og dette afspejler sig tit i deres måde at udføre deres opgaver på.

Ingen kan rigtig huske hvornår goblinerne var en selvstændig race, og hvornår de blev slaver for orkerne. De tjener ikke orkerne af lyst, men af frygt og det er så lang tid siden nu, at de har været selvstændige, at de har glemt hvordan det var. Dog hænder det, at enkelte gobliner får disse tanker om frihed alligevel, og en sjælden gang imellem er det faktisk lykkedes for nogle at slippe fri og stikke af. Når dette er sket, har orkerne oftest straffet de resterende gobliner hårdt, og herefter sat den store jagt ind på at dræbe dem, der slap væk.

Det er blevet meget svært for dem at bryde fri af orkernes greb, da det at være slaver nu er blevet en del af deres natur. De er små, grå, tyndslidte væsner, der bærer mange ar på kroppen gennem deres lange liv som slaver. De er generelt lurvede og beskidte med ar, tyndslidt tøj, deforme legemer og piercinger over alt.

De er en fast struktur i orkernes samfund, hvor de både fungerer som slavearbejdere, spioner, tyve og snigmordere. De har også andre specialopgaver, men det varierer alt efter hvilken klan de tilhører. Fx. hos De Udstødte fungerer de som kurére, hvorimod de hos Sorthænderne også bruges til at skaffe værdige ofringer til Skolopender og Sharouk.

Skønt en ork aldrig vil indrømme det, er goblinerne blevet en nødvendig del af deres samfund, for at det kan fungere. Bag deres slavefacade har goblinerne deres eget hierarki og en stærk, intern kamp mod hinanden som oftest handler om guld, informationer og magt over de andre goblinerne.

Siden Sidst

Da orkerne var på åndepladsen, begyndte en del gobliner et samarbejde på tværs af klaner. De indgik en aftale med en af dommer-ånderne, som tog dem med ud derfra og de undslap således orkernes greb. De gemte sig i underjordiske gange og startede en fristad for gobliner. Flere og flere gobliner begyndte af flygte fra deres fangenskab hos orkerne, da de nu havde et sted at søge hen. Fristaden voksede, og orkerne indså, at de snart ville få store problemer uden deres nyttige gobliner.
Nogle klaner forsøgte at angribe fristaden, men det lykkedes dem aldrig at få så meget som en enkelt goblin med tilbage. Til gengæld manglede de alt deres udstyr og var blevet angrebet af gobliner flere gange på deres vej tilbage.

Rødtand måtte bide i det sure æble og sendte en diplomat afsted, som fik en aftale i stand med goblinerne. Orkerne kunne hyre dem til særlige spejder-opgaver o.lign. samt købe informationer af dem. Goblinernes priser er dog noget ublu, og de fleste bærer stadig nag mod orkerne for deres lange slaveri.
Mange orker føler sig snydt af aftalen, nogle mener stadig at goblinerne tilhører dem og husker tilbage på dengang, da de dyrebare informationer kom til dem gratis.

Goblinernernes på nuværende største problem er at de endnu ikke har formået at finde sig et totem. Dette gør at deres shamaners magi er mildest talt ustabilt.

De ganske få gobliner, som stadig er i klanerne, bliver behandlet meget bedre end før, af frygt for, at de også stikker af.