Vildorker
"Den blodrøde morgensol var på sin sædvanlige vandring over himlen, da slaget startede. Kæmpe orker klædt i skind, læder, knogler og tatoveringer angreb i vildskab og kastede sig frem mod vores linjer. Deres simple tatoveringer der næsten dækkede halvdelen af deres kroppe kombineret med deres mange ar og knogler gjorde dem til et frygteligt syn der kunne skræmme selv den modigste soldat. Men som det ikke var nok, ja så kæmpede disse orker som var de i en eller anden form for bersærker gang. De kastede sig hovedløst frem uden nogen form for frygt eller smerte. Slaget var tabt inden middag og kun en brøkdel af Kejserens stolte hær overlevede."
-Historiker Herman Adelsgaard, Kongelig skriver.
Vildorkerne er, som navnet indikere orker, der lever og agerer på en barsk og vild måde. De er lysere i huden og sammen med sortorkerne, er de blandt de største orker der findes. De udsmykker sig med tatoveringer der oftest dækker store dele af deres ansigt, og krop. Disse tatoveringer beretter om orkens position i stammen, dens ærefulde bedrifter og historie. Ligeledes ynder de, at bære knogler fra deres fjender, og jagtbytter. Disse knogler fungerer som trofæer og sammen med tatoveringerne indikere disse to hvor stor orken er i status, hvilken position han har og hvilken vildork klan han stammer fra.
Af personlighed er vildorkerne stolte og ærefulde. De er meget traditionsbundne, og ser klanen og ånderne som det højeste. At dø for stammen og ånderne er den mest ærefulde død en vildork kan få og alle der lider martyrdøden bliver hyldet og respekteret i efterlivet. Krigsmæssigt er vildorkerne de dygtigste taktikere og modsat sortorkerne ved de hvornår et slag er tabt. Det er derfor ikke nødvendigvis fejt at trække sig fra en kamp hvis fjenden er overlegn og slaget går imod én. Hellere trække sig end at unødigt at spilde sine racefællers liv. Dette skal dog ikke forstås på den måde at vildorkerne ofte trækker sig fra kamp. De er store brutale og generelt en frygtet modstander. De er hårdføre og der går rygter om at hvis først en vildork er gået bersærk er de stort set ustoppelige.
Klan-Struktur og ånderne.
Vildorkerne ledes i toppen af deres udvalgte som er en blanding af en mægtig kriger og spirituel vejleder. Han har det sidste ord og udover ham er der shamanen som er klanens åndelige vejleder. Han udpeger også den næste udvalgte, når den anden er død.
Vildorkerne bruger ikke hierarki i ordrets klassiske forstand. Hver især har deres plads i klanen under deres enkelte kaste men alle respekteres højt for deres position og det arbejde de levere.
En meget speciel position i vildorkernes stammer er Vistænderne. Disse vildorker er oftest gamle og vise, men det er deres evner i sig selv som er meget specielle. Disse vildorker giver hver vildork deres første tatovering ved fødslen, og de har en urgammel viden omkring tatoveringer der går fra mester til mester. Det rygtes at de kan gøre disse tatoveringer magiske på mere end en måde. Det er også dem som bestemmer hvem der skal ha de helt store og gamle hæders tatoveringer som vidner om stor ære og kamp.
Vildorkerne tilbeder de store, stærke og vilde ånder, som fx vildsvind, okse og bøffel. Disse ånders dyr er oftest svære at nedlægge og de bære alle styrke og udholdenhed. Træk som vildorkerne sætter stor ære i selv at besidde. De er dybt fanatiske omkring ånderne og sætter stor ære i at vise de er det. Dette ses både i kamp såvel som fred og i daglig dagen.
Deres klan-struktur gælder dog ikke goblinerne i klanen. Goblinerne bruges som slaver, kanonføde og nogle gange ses det at de også behandles som kæledyr. Ikke på den kærlig måde, men mere som jagthunde, eller som handelsvare, der fungerer som arbejdskræft. Goblinerne bærer dog også tatoveringer som de har fået af deres klan så alle kan se hvem de tilhøre.
Siden Sidst
Vildorkerne var den klan, som kæmpede mest imod Rødtands styre. Deres klanleder Heegrits sønner startede en borgerkrig imod styret. Sønnerne døde for Rødtands hånd under et slag, og de resterende overlevende vildorker underkastede sig Rødtand og kom ind i hans hær. Siden har der været fred i mellem parterne. Det siges desuden, at Heegrit er blevet symbol på opstanden imod Rødtand.
